Aktivitetsmedarbejder til plejecenter Samsøvej
Holbæk Kommune
Aktivitetsmedarbejder til Samsøvej plejecenter
Plejecenter Samsøvej er en del af kerneområdet ”Ældre og sundhed”, hvor vi hele tiden arbejder med det formål at give den enkelte borger det bedst mulige, for at kunne leve det liv de ønsker sig.
Vi arbejder målrettet med borgers trivsel og arbejder bevidst ud fra et fælles teoretisk fundament som beror på Tom Kitwoods teorier omkring personcentreret omsorg
Da en af vores aktivitetsmedarbejdere har valgt at gå i vores dagcenter så søger vi ny.
Weekend arbejde efter vagtplan – på nuværende tidspunkt hver 4 weekend som kan fordeles efter ønske.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge og opstart aftales individuelt.
Vi er fleksible med hensyn til vagtplanens tilrettelæggelse men mødetiderne vil komme til at afspejle de tider borgerne er klar til aktiviteter, dvs tidligste møde tid vil være ca 10.00 og der vil være behov for fremmøde til kl 17 nogle dage. Dage med særlige events i huset kan kræve fremmøde om aftenen. FX er der en gang om måneden hyggebar for borgerne med musik, dans og drinks.
Samsøvej har 75 boliger fordelt på 5 boenheder samt et dagcenter med borgere tilknyttet fra eget hjem. I medarbejdergruppen er plads til personale med forskellige uddannelsesbaggrunde.
Vi søger en aktivitetsmedarbejder som er med til at sikre aktivitetsmæssige tilbud i huset og hovedformålet ved ansættelsen er at skabe en god og aktiv hverdag for borgerne. Det forventes at du som aktivitetsmedarbejder ville kunne træde til ved akut behov for hjælp i en enhed ved fx massiv sygdom eller under de mest pressede ferieperioder.
Jobbet som aktivitetsmedarbejder varetages sammen med fast kollega så ved samtalen lægges vægt på at dette tætte samarbejde og dine evner til kommunikation, planlægning og borgerfokus mhp størst mulige trivsel hos den enkelte borger.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Planlægge aktiviteter under hensyntagen til borgernes ressourcer - herunder både gruppeaktiviteter og 1:1 aktiviteter
Sikre aktivitetsmæssigt tilbud til alle borger på plejecentret
Selvstændig vurderer, planlægge, udføre og evaluere.
Sikre en koordinering og afstemning af aktivitetskalender med lederne, kollegaer og de frivillige.
Vi forventer at din grunduddannelse er SSH, SSA eller pædagog og vi forventer følgende faglige kompetencer:
Du udviser ansvarlighed, kreativitet og selvstændighed
Du samarbejder med kollegaer i huset og eksterne leverandører af aktiviteter herunder kulturskolen, musikere mv.
Du har erfaring med den ældre borger
Du udviser engagement og forståelse for din kerneopgave
Du har gode samarbejdsevner, et godt overblik og gode kommunikative evner
Du er positiv og imødekommende
Vil du vide mere så kontakt teamleder Dorte Hansen på 72365387.
Samtaler planlægges til den 25. juni 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-Plejecenter Samsøvej
Ansøgningsfrist: 22 June 2025
Placering: Samsøvej 43, 4300, Holbæk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.