SSA til dagvagt i Ålsgårde
Helsingør Kommune
Er du klar til at køre nogle af Danmarks smukkeste ruter og gøre en forskel for borgerne undervejs?
Om jobbet
Vi søger en engageret social og sundhedsassistent til dagvagt i vores hjemmeplejeteam i Ålsgårde. Her får du både faglige udfordringer, tværfagligt samarbejde og højt til himlen.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen, med mødetid kl. 7.30-15.00 og weekendvagt hver 2. eller 3. uge. Vi kører både bil og elcykelruter.
Om teamet
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden fagligt og menneskeligt. Her er der både plads til nyuddannede og erfarne SSA’er.
Vi starter hver dag med et fælles morgenmøde for SSA’er, SSH’er og sygeplejersker, hvor vi koordinerer og sparrer om dagens opgaver. Hos os er du ikke alene, og der er altid en kollega, du kan trække på.
Vi tilbyder:
- Et grundigt introduktionsforløb
- En fast mentor, du kan læne dig op ad
- Et individuelt kompetenceskema, der sikrer, at dine opgaver matcher dine faglige styrker
- Løn efter overenskomst med FOA. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Vi leder efter dig, der:
- har hjertet med i mødet med borgerne
- arbejder struktureret og med faglig stolthed
- trives med både fællesskab og selvstændighed
- er fleksibel og god til at skabe tillid
- møder hverdagen med nysgerrighed og et smil på læben
Om hjemmeplejen
Hele den kommunale hjemmepleje i kommunen tæller ca. 400 medarbejdere og betjener omkring 2.000 borgere.
I Ålsgårde er vi ca. 35 medarbejdere og i dagvagt er vi omkring 15 i fremmøde. Vi har base på Plejehjemmet Falkenberg.
Du kommer til at dække det naturskønne område omkring Ålsgårde, Tikøb, Plejelt og Hellebæk – så du kan godt begynde at glæde dig til smukke solopgange og snoede veje.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 31. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelse: 1. august 2025 eller efter aftale.
Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi og møde os, så kontakt:
Tina Frost, distriktsleder
?? 21 32 75 56
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!