Koordinator af komplekse forløb til borgere i Ishøj
Ishøj Kommune
Er du drevet af at skabe meningsfulde forløb for mennesker i livsomvæltende situationer? Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med komplekse behov og samtidig styrke samarbejdet på tværs af fagligheder? Så er du måske den koordinator, vi søger til at udvikle og drive vores nye indsats for komplekse forløb!
Vi har en ledig stilling som koordinator af komplekse forløb, som vi sammen skal udvikle og tilpasse til borgernes behov. En del af stillingen er koordinering for og med borgere og pårørende, som er ramt af erhvervet hjerneskade, og derudover er målgruppen borgere med alvorlig sygdom, der har bragt dem i livsomvæltende situationer. Det vil typisk være som følge af erhvervet hjerneskade, kræft, ALS m.fl.
Som koordinator af komplekse forløb får du et organisatorisk ophæng på sundheds- og ældreområdet, hvor du samarbejder med kommunens demenskoordinator, som også er sat i verden for at koordinere forløb for borgere i livsomvæltende situationer. Din opgave er at støtte og vejlede borgere og deres pårørende i at håndtere en ny hverdag med sygdom, begrænsninger og nye måder at gøre ting på. Derudover skal du understøtte med koordinering til borgere og pårørende såvel som tværfaglige kollegaer. Derfor skal du kunne mestre svære samtaler med borgere i forskellige sårbare livssituationer samt have viden om tilbud og muligheder i den kommunale verden.
Som koordinator af komplekse forløb skal du medvirke til, at borgerne i Ishøj Kommune oplever et sammenhængende, koordineret og medinddragende forløb med gode overgange. Der skal etableres formaliserede og strukturerede rammer for det interne samarbejde på tværs af fagområder og tilbud, og så skal du have et særligt fokus på at styrke overgange. Du skal bidrage til, at Ishøj Kommune følger de nationale anbefalinger indenfor de pågældende diagnoseområder sammen med andre koordinatorer og nøglepersoner.
Som en del af vores engagerede afdeling kan du glæde dig til at:
- Være med til at forme stillingen som kompleksitetskoordinator og finde en god titel til din stilling
- Bidrage til, at Ishøj Kommunes borgere oplever sammenhængende, værdige forløb
- Koordinere en kvalificeret indsats for borgeren og deres pårørende i dialog og samarbejde med borgeren, pårørende og øvrige samarbejdspartnere i og uden for kommunen
- Sikre afdækning af borgerens ressourcer og behov for hjælp og støtte
- Samarbejde med aktører i civil- og lokalsamfundet om aktiviteter og fællesskaber for borgere og pårørende i livsomvæltende situationer
- Understøtte differentiering i tilbud med udgangspunkt i borgerens og de pårørendes sundhedskompetencer og graden af kompleksitet
- Skabe struktur for et netværk på tværs af fagområder og funktioner
Vi tilbyder dig:
- Et spændende job, hvor du kan gøre en positiv forskel i menneskers liv
- Tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger, der værdsætter høj faglighed og godt kollegaskab
- Fleksibel arbejdstid og en arbejdsplads præget af uformel stemning, humor og højt til loftet
Vi søger dig, der har en sundhedsfaglig baggrund – fx sygeplejerske, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent – og som har erfaring med livsomvæltende sygdomme. Du skal være en stærk kommunikator, der kan håndtere svære samtaler med empati og respekt, og som trives med at arbejde både selvstændigt, tværfagligt og tværgående.
Din nye arbejdsplads er Forebyggelse og Rehabilitering, som er en del af Center for Voksne og Velfærd, der betjener borgere inden for sundheds-, ældre- og socialområdet. Opgaverne omhandler ældrepleje, myndighedsudøvelse, hjælpemidler, genoptræning, krisecenter, socialpsykiatri, hjemløse og misbrug.
Ishøj Kommunes mission er, at vi er til for borgerne og det kommunale fællesskab. Det er overlæggeren for vores arbejde i centeret og afdelingen.
Hvis du brænder for at være med til at forbedre livskvaliteten for mennesker i sårbare situationer, og hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor dit bidrag kan gøre en mærkbar forskel – så ser vi frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nathalie Hjorth Pedersen på eller 51 53 12 98.
Vi skal have din ansøgning senest den 23. juni kl. 12.00 og afholder samtaler den 26. juni.
Stillingen er fast og kan besættes på 30-35 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. august 2025.
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Nathalie Hjorth Pedersen
Tlf.: 51531298
Ansøgningsfrist:
23. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ishøj Kommune
Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.