Tværfagligt distrikt søger fysioterapeut som brænder for rehabilitering af borgere

Nyborg Kommune



I forbindelse med implementering af den nye Ældrelov, som træder i kraft 1. juli 2025, har Nyborg Kommune valgt at opnormere med rehabiliteringsterapeuter i alle tværfaglige distrikter. Dette med henblik på at øge fokus og sætte spot på rehabilitering hos borgere, med afsæt i deres ressourcer, drømme og ønsker.
Distrikt Rosengård søger en rehabiliteringsterapeut, med baggrund som fysioterapeut, med opstart 1. september 2025. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Stillingen er selvtilrettelæggende, men den primære arbejdstid ligger i dagtimerne.
Du vil være ansat i distriktet, men IKKE indgå i plejen.

Nyborg Kommune vil gerne styrke medarbejdernes rehabiliterende fokus igennem terapeutfaglig deltagelse i de tværfaglige distrikter, hvorfor det er besluttet at opnormere, så der i hvert distrikt er ansat en ergoterapeut og en fysioterapeut. Vi står nemlig lige nu overfor en spændende udviklingsproces, da den nye ældrereform træder i kraft. Dette betyder, at vi skal finde vores vej i at arbejde inden for en ny lovgivning. Du vil derfor være med til at udvikle og forme terapeuternes stilling, herunder nye arbejdsgange, samt måder at udbrede den rehabiliterende tilgang.

Der vil være mulighed for sparring med terapeut-kollega i distriktet, men også monofagligt på tværs af de distrikterne. Derudover vil der være mulighed for sparring med sygeplejersker, farmakonom, diætist, visitator, hjælpemiddelterapeut, social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælpere i distriktet.

Derudover har Nyborg kommune i det seneste år været i gang med at implementere digitalt understøttet træning og her har terapeuten fokus på målsætning, opfølgning, overførbarhed til dagligdagsaktiviteter og evaluering i tæt samarbejde med Digi-trænerne i plejen.

Det får du, hvis du vælger os:

  • vi arbejder i faste tværfaglige teams hvor flere faggrupper er samlet under samme tag.
  • terapeutfaglig sparring i eget distrikt og på tværs af hjemmeplejedistrikterne i kommunen.
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel.
  • engagerede kollegaer og ledere, som målrettet arbejder med kerneopgaven, værdier og den gode arbejdsplads.
  • selvtilrettelæggende stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag.

Terapeuternes primære arbejdsopgaver vil være at være tovholder for afklaringsforløb i distriktet. I afklaringsforløbene vil terapeuterne, sammen med øvrige kollegaer i afklaringsteamet, lave en helhedsvurdering af borgers funktionsniveau og behov for rehabiliterende hjælp, med afsæt i borgers ressourcer og behov. For at sikre og styrke det rehabiliterende fokus i distriktet vil terapeuterne stå for facilitering – og undervisning i den rehabiliterende tilgang.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet fysioterapeut.
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at gøre en forskel for både borgere og kollegaer.
  • er interesseret i at indgå aktivt i udviklingen af de tværfaglige teams i hjemmeplejen.
  • er bevidst om egen faglighed, og hvordan den terapeutfaglige vinkel kan bidrage i det tværfaglige samarbejde.
  • har viden om og erfaring med at bruge hjælpemidler i forbindelse med rehabilitering.
  • sammen med borger og kollegaer kan sætte mål, dokumentere og evaluere.
  • udviser faglig stolthed i din opgaveløsning, kommunikation og relationer med både kollegaer, borgere og pårørende.
  • har samarbejdsevner og blik for tværfaglige og tværgående processer.
  • er mødestabil, imødekommende og har et godt overblik.
  • er struktureret og selvledende.
  • kan bruge IT i din hverdag til planlægning og dokumentation.

Om distrikt Rosengård:
Distrikt Rosengård er et af fem dagdistrikter i Nyborg Kommune, og vi har ca. 279 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Ørbæk og vi er ca. 60 engagerede medarbejdere. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, ergoterapeut, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte.

Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde borgeren har levet sit liv på.

Vi arbejder alle efter kerneopgaven om, at vi SAMMEN med borgeren skal skabe muligheder for et sundt, aktivt og værdigt liv.

Du kan læse mere om Nyborg Kommunes kerneopgave og Ældrepolitik her.

Har ovenstående fanget din opmærksomhed så send os din ansøgning.
Du er velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak:

  • Distriktsleder Dorthe Chrone, tlf.: 2329 4478 eller mail:
  • Ergoterapeut Pernille Berg Andersen , tlf.: 5159 9345 eller mail:

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist søndag 29. juni 2025
Ansættelsessamtalen finder sted torsdag 3. juli 2025
Tiltrædelse 1. september 2025
Vi ser frem til at høre fra dig!

Nyborg kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit miljø.

Afdeling: Hjemmepleje Distrikt Rosengård

Ansøgningsfrist: 29 June 2025

Placering: Tjørnevej, 6, 5853, Ørbæk, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 29.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 29.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!