Vikarer søges (pædagog, PA, SSA eller tilsvarende) til Platangårdens Ungdomscenter – et specialiseret døgntilbud for unge i udsatte positioner
Region Sjælland
Vil du være med til at løse en spændende opgave, hvor vi arbejder tæt sammen om den specialiserede pædagogiske indsats?
Er du drevet af at støtte unge voksne på ml. 13-25 år i deres rejse mod trivsel, selvstændighed og voksenliv?
Så er dette jobbet for dig - allerede fra midt juni 2025!
Du vil blive en del af en dynamisk organisation, som kontinuerligt forbedrer og tilpasser indsatsen for at møde specifikke behov for de enkelte unge. Platangårdens Ungdomscenter søger vikarer med opstart snarest.
Platangården er et specialiseret socialt tilbud, og en del af Region Sjællands Socialområde. På Platangården lægger vi vægt på høj faglighed, åbenhed og transparens i alt hvad vi gør.
Platangårdens målgruppe er unge, der viser en kompleksitet af psykiske, sociale og identitetsmæssige udfordringer, og som benytter strategier, som rettes indad mod dem selv. Platangården har for ganske nyligt udvidet målgruppen, så vi nu arbejder med unge fra 13 til 25 år.
Læs meget mere om tilbuddet på www.platangaarden.dk
Til ansættelse som vikar på Platangården søger vi faglige og engagerede vikarer, der kan være en del af vores levende arbejdsfællesskab, og en del af den proces, hvor vi sammen vil skabe en endnu mere differentieret indsats.
Alle relationsmedarbejdere skal kunne bidrage til:
- Trygge og støttende relationer
- At arbejde målrettet med den enkelte unges udvikling
- At organisere og facilitere aktiviteter
- At observere samt dokumentere ændringer og fremskridt for den unge
- At du kan samarbejde med netværk, pårørende og fagpersoner
- At håndtere og intervenere i krisesituationer
- Tværfagligt samarbejde
Det siger dine kommende kolleger:
”Jeg har søgt tilbage til PUC, fordi det kollegiale sammenhold og fællesskab bidrager til øget faglighed og udvikling.” Laura, Pædagog
”Platangården er et sted, hvor man får lov til at prøve sine ting af, og der bliver ikke kigget skævt til en, fordi man får en ny ide.” Tobias, SSA-elev og vikar
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- Introforløb og mentorordning
- Grundig og struktureret introduktion til dine arbejdsopgaver
- Støtte fra dygtige og erfarne kolleger
- Et dynamisk og dedikeret arbejdsmiljø
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog, PA, SSA eller tilsvarende
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller
- Har erfaring/lyst til at arbejde med unge i alderen 13-25 år
Relationsmedarbejderne i Døgn følger en tjenesteplan, der er baseret på den fælles opgave og de organisatoriske og overenskomstmæssige rammer. Der vil være dag- og primært aftenarbejde, weekend og helligdage – og hvis du har mod på det tilbyder vi også nattevagter.
Relevante ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale, så søg hurtigt.
Hvis du vil vide mere om opgaven så ring til faglig koordinator Klaus Høngaard på tlf. 93567702 – Klaus er til rådighed dagligt 8-16.
Hvis du vil vide mere om Platangården som organisation, så ring til områdeleder Pia Hell Boje på tlf. 29664647.
Ansættelsen kræver kørekort, og er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug, samt børneattest.
Ansættelsen kræver kørekort og er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug, samt børneattest.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Om Platangården
På Platangården arbejder vi med psykosocial rehabilitering ud fra en fælles systemisk referenceramme. Vores fælles teoretiske og metodiske referenceramme indeholder også et løbende fokus på at samarbejde med det netværk, som har betydning for de unge.
Målet er, at den unge finder eller genfinder muligheden for at have et socialt fungerende hverdagsliv med uddannelse eller arbejde, socialt netværk og relationer.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Pia Hell Boje
Email
Stilling
Områdeleder
Telefon
55350300
Navn
Klaus Høngaard
Email
Stilling
Faglig koordinator
Telefon
55350300
ARBEJDSSTED
Socialområdet
QUICKNR.
043461
JOBTYPE
Deltid under 21 timer
OPSLÅET
10. juni 2025
ANSØGNINGSFRIST
31. juli 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.