Vuggestuepædago(go) til Børnehuset Tømmergrunden

Tårnby Kommune



Har du øje for både det vigtige i tage på små nærværende ture i lokalområdet og det, at sidde på gulvet, blandt zoologiske dyr, og brøle som en bjørn? Og vil du være med til at udvikle vores legeplads, så den kan blive en stærk medspiller i vores læringsmiljøer?

Som pædagog i Børnehuset Tømmergrunden får man mulighed for at sætte præg på egen hverdag. Vi er et hus som fungerer godt socialt og vi ønsker at alle kommer til orde og at alle tager del i fællesskabet, for at skabe stor alsidighed.

Børnehuset Tømmergrunden
Vi er et børnehus beliggende midt i et trygt villakvarter, med 3 vuggestuegrupper med 11 børn tilknyttet hver gruppe og 2 børnehavegrupper med 21 børn tilknyttet hver gruppe. Vi har med el-cykler og bus, kort afstand til verdens skønneste pædagogiske legepladser – bl.a. Ugandaskoven og Amager Fælled.

Vi samarbejder med diverse kulturtilbud i Tårnby Kommune, herunder bl.a. Vestamager Bibliotek, hvor vi låner bøger til nye spændende projekter og temaer og som også inviterer os til “De små synger” samt højtlæsning. I samarbejde med Naturskolen er der bl.a. mulighed for at planlægge mange forskellige oplevelser under åben himmel fx som bål, jagt efter haletudser og meget mere.

Os som hus og kollegaer
Vi er en blanding af både pædagoger, pau’ere og pædagogmedhjælper – nogen er ”hus-erfarne” og har været her i mange år, nogen nyuddannede og andre har været her i et par år. Vi er konstant i udvikling og forsøger hele tiden at blive bedre. Det betyder også, at vi ændrer retning og justerer, alt afhængig af, hvad der er behov for.

Vi vægter faglighed højt og er stolte af vores profession og vi arbejder med at alle skal føle sig trygge og ikke være bange for at fejle. Man skal både være reflekterende over egen og kollegaers praksis og kunne stille undrende spørgsmål. Vi stiller krav til hinanden og os selv. Vi tager vores faglighed dybt seriøst samtidig med, at vi vægter at have det sjovt imens vi arbejder.

I 2025 har vi fokus på sprog og leg og er i gang med at udvikle og indrette vores læringsmiljøer, ude som inde. Vi arbejder bevidst med at danne små læringsmiljøer, for at kunne være mere nærværende og for at give børnene de bedste muligheder for udvikling, trivsel og læring. Med dette menes der også, at vi deler os op flere gange om ugen. Vi arbejder meget på tværs af stuerne for at gøre børnene så trygge ved alle voksne i huset, da vi ser dette som en stor styrke. Derudover gør vi meget ud af vores overgangsarbejde da vi kan se, at de nye børnehavebørn profiterer af at kende dagens gang og føle sig trygge ved de nye voksne, inden opstarten i børnehaven.

Vi forventer, at du…
Byder ind i hverdagen, med faglighed, refleksion og godt humør. At du tør at fejle, men på samme tid evner at være reflekteret i fællesskab over egne og kollegaers blinde vinkler. Du skal kunne sætte en ære i at være nærværende i det direkte samspil med børnene og turde at sætte dig selv i spil. Desuden forventer vi at du er mødestabil, fleksibel og loyal overfor arbejdsfællesskabet og de beslutninger der er truffet. Vi har ingen krav eller forventninger til erfaring - vi ser både kvaliteter i at være helt nyuddannet og nysgerrig, såvel som at komme med erfaringer man kan dele ud af. Arbejdstiden ligger mellem 6.30-17.00 (16.00 om fredagen). Derudover forventes det, at du deltager i personalemøder en aften om måneden ml. kl. 17-20, samt en pædagogisk dag om året.

Vi kan tilbyde dig

  • De sødeste børn i verden
  • Ambitiøse kollegaer, der har stærke samarbejdsevner
  • Et nærværende ledelsesteam, der er synlig i hverdagen
  • En arbejdsplads i udvikling både fagligt såvel som socialt
  • Fast ugentligt stuemøde og fast månedligt afdelingsmøde, hvor der er sat tid af til faglig refleksion og faglig planlægning
  • En positiv og engageret forældregruppe

Stillingen er på 35 t/u. Ansøgningsfrist den 26 juni. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet i vuggestuen, er du velkommen til at kontakte:

Pædagogisk leder Sarina på telefon 24 93 86 32

Souschef Sandra på telefon 21 22 78 54

Eller husets mail:

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sarina Matz
Tlf.: 24938632

Sandra Ronild
Tlf.: 21227854

Ansøgningsfrist:
26. juni 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!