Pædagogisk assistent til Den Blå Planet Børnehus

Odense Kommune



Ser du børn som unikke, og brænder du for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives, lærer og udvikles? Så har vi jobbet til dig.

I Den Blå Planet Børnehus, Børneinstitution Kragsbjerg søger vi pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligst derefter, en pædagogisk assistent i børnehaven. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Vi søger en fagligt dygtig medarbejder, som kan lede sig selv og børnegruppen. Du skal mestre refleksion over egen og andres pædagogiske praksis, og arbejde systematisk og kvalificeret med temaerne i Den pædagogiske læreplan.

Om Børneinstitution Kragsbjerg
Børneinstitution Kragsbjerg består af børnehusene Bifrost, Tryllefløjten, Skatteøen, Elverhaven og Den Blå Planet.

  • Visionen i Kragsbjerg er, at vi oplever os som én institution, fordi vi vil være en dynamisk organisation, der kan matche krav og forventninger. Det betyder derfor, at vi i arbejdet med kerneopgaven, opnår høj kvalitet via højeste faglighed
  • Som pædagogassistent i Børneinstitution Kragsbjerg skal du tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og evalueringen af blødt og hårdt data, så børnene tilbydes målrettede deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber
  • Du bliver en del af et større fagligt fællesskab sammen med kollegaerne fra de andre børnehuse i Kragsbjerg
  • Vi har fokus på social kapital, og vi er sammen omkring DHL og andre fælles arrangementer
  • Vi har en faglig profil, som tydeligt beskriver, hvilke forventninger, der er til de forskellige faggrupper af pædagogisk personale

Om Den Blå Planet Børnehus
Den Blå Planet er et integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år. Børnehuset er normeret til 38 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn. Børnene er fordelt i 3 blandede børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper. Du vil have dit daglige virke i en børnehavegruppe med ca. 21-24 børn og 4 kollegaer.

Vores åbningstid er kl. 6.30 - 16.30, undtagen torsdag, hvor vi har åbent kl. 6.30 - 16.45. Derudover skal du være forberedt på, at personalemøder ligger udenfor åbningstiden, ca. en gang om måneden.

Vi har en kultur og pædagogik i børnehuset, hvor anerkendelse og social inklusion er i fokus. Vi har stort fokus på arbejdet med børnenes dannelse, sproglige udvikling, samt forældresamarbejdet. Vi skaber dynamiske læringsmiljøer for børnene, med en bevidsthed på den fysiske indretning, børnehusets pædagogik og personalets rolle i disse, vi arbejder i mindre fordybelsesgrupper og har stort fokus på, hvornår den voksne skal gå foran, bagved og ved siden af barnet.

Vi tror på, at alle vokser og udvikles igennem de relationer vi indgår i, og af de gode historier andre fortæller om os. I personalesamarbejdet vægter vi faglighed og professionalisme, anerkendelse og respekt, åben og ærlig kommunikation, en innovativ og fleksibel tilgang til jobbet, ansvar og ejerskab, omsorg og tryghed samt en god portion humor i hverdagen.

Sideløbende med børnenes læring, arbejder vi med vores egen læring, igennem planlægning af mål, dokumentation, evaluering og kollegial refleksion over vores praksis, således vi hele tiden tilstræber højeste faglighed i løsningen af kerneopgaven.

Vi tilbyder
Vi tilbyder, at du bliver en del af en faglig, innovativ og engageret personalegruppe i et stort børnehus, hvor nøgleordene som højeste faglighed, indflydelse, ansvar, initiativ, glæde, leg og læring er gældende.

Vi er et børnehus med høj trivsel, vi arbejder meget på tværs af grupper, vi er bevidste om at sætte kerneopgaven i centrum, og vi løfter opgaver i et fagligt fællesskab.

Du vil i en opstart have en kollega som mentor, som sammen med den daglige leder vil guide og understøtte dig i at lære børnehusets fundament at kende. Det vil sige, hvilke værdier og visioner, vi arbejder ud fra i vores pædagogiske tilgang og hvilke elementer, der ligger i den lokale kerneopgave, som er unik for vores børnegruppe.

Der vil således blive afsat tid i arbejdsplanen til at guide dig ind i opgaverne, således du bliver klædt godt på til at arbejde selvstændigt og professionelt med kerneopgaven.

Om dig
Vi forventer blandt andet, at du:

  • Er hurtig til at skabe dig overblik over opgaven
  • Er uddannet pædagogisk assistent og måske har erfaring med aldersgruppen
  • Er fagligt velfunderet, og kan omsætte det i din praksis
  • Vil være aktiv i udviklingen af vores forældresamarbejde
  • Vil være bevidst og aktiv i forhold til at videreudvikle vores kultur, pædagogik og læringsmiljøer
  • Brænder for anerkendende pædagogik og inklusion, både i forhold til barnet, forældrene og kollegaerne
  • Kan og vil give og modtage kollegial sparring
  • Har kendskab til og kan se vigtigheden i arbejdet med den pædagogiske læreplan, dokumentation og evaluering som grobund for læring både hos børnene, den enkelte pædagog og personalegruppen

Lyder ovenstående som noget for dig, så send en elektronisk ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlings berettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Michelle Kantsøe på telefon 63 75 10 40.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 27.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
25. juni 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01.08.2025 eller hurtigst muligt

Kontaktperson i annoncen:
Michelle Kantsøe

Tlf. nr. i annoncen:
63 75 10 40


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!