Erfarne social- og sundhedsassistenter søges til sundhedsfagligt børneteam i Hedensted Kommune

Marselisborg



Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker med handicap? Har du ambitionerne om at anvende dine kompetencer på et område, hvor det virkelig gør en forskel? - Hvis ja, så læs med her!
Lige nu søger Social & Familie – Carelink Gruppen dygtige social- og sundhedsassistenter, som vil medvirke til at opstarte et nyt fast børneteam i Hedensted Kommune. Indsatsen starter senest pr. 01. juli 2025.

Rammen for indsatsen
Det drejer sig om støtte til 2 drenge på hhv. 15år og 17år – begge er diagnosticeret med bl.a. dyskinetisk cerebral parese og epilepsi.
Den ene dreng har behov for støtte i døgnets 24 timer. Den anden dreng har behov for støtte på faste tidspunkter i dag- og nattetimer. Begge drenge er fuldt plejekrævende.
Indsatsen ydes i drengenes hjem, og den samlede hjælp til begge drenge varetages af det samme personaleteam.

Vi søger 6 faste medarbejdere, herunder hhv. 3 dagvagter og 3 vågne nattevagter, alle med et ugentligt timeantal på knap 37 timer. Derudover har vi behov for ca. 6-8 afløsere til hhv. dag- og nattevagter, så der sikres en 100% dækning året rundt.
Alle vagter forventes at have en varighed på 12 timer + 15 minutters overlap.

Vi søger medarbejdere med følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Kan være med til at skabe tryghed og kontinuitet for barnet og familien.
  • Er robust og fagligt velfunderet, og har erfaring fra lignende indsatser.
  • Har en professionel tilgang til- og respekt for barnet og dennes familie og hjem.
  • Besidder en positiv energi og indstilling til livet.
  • Kan arbejde selvstændigt, bevare roen og handle hurtigt, når der er behov.
  • Udviser stor grad af fleksibilitet og stabilitet.

Det forventes desuden, at du har erfaring med nedenstående opgaver:

  • Omsorg og personlig pleje, herunder bad på badeleje, bleskift, tandbørstning, mv.
  • Vending og lejring, liftning og forflytning
  • Sondeernæring, skift af sondeslange, mv.
  • Sug, C-PAP, SAT-måling, mv.
  • Medicinering
  • Akut behandling af epilepsi
  • Mobilitetstræning
  • Overvågning
  • Rengøring af hjælpemidler (varetages om natten)

Sygeplejefaglig journal og medicinregistrering håndteres i internt it-system i overensstemmelse med Sundhedslovens bestemmelser. Al personale modtager relevant oplæring af tilknyttet autoriseret sygeplejerske.

Hvem er vi?
Carelink Gruppen er Danmarks største Velfærdskoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder, herunder ydelser inden for familiebehandling, støttet og overvåget samvær, aflastning i- og udenfor hjemmet, spiseforstyrrelser, selvskade og ufrivilligt skolefravær, samt sundhedsfaglige indsatser for børn og unge i eget hjem.

Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i en aktiv forankring i vores arbejde med børn, unge og deres familier, hvor grundstenene er motivation og høj faglighed i et nært relations arbejde. Det betyder, at vi arbejder værdibaseret med det enkelte barn, unge og/eller familie, så de oplever sig set, hørt og anerkendt.

Det tilbyder vi:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter høj faglighed, vidensdeling og gensidig kvalificeret sparring.
  • Faglige udfordringer og relevant kompetenceudvikling.
  • Kollegaer med et højt fagligt niveau, stort engagement og lyst til at udvikle sig.
  • En virksomhed i konstant udvikling.
  • Fast månedsløn og kontrakt med gode vilkår (som afløser kan der være mulighed for at blive tilknyttet som vikar).

Hvis det lyder som noget for dig, bedes du hurtigst muligt sende din ansøgning inkl. CV til Social & Familie, afdelingsleder Maria Andersen på mail: Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Social & Familie på tlf. 96193110 alle hverdage kl. 08.00-15.30.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Anusha Andersen
Tlf.: 96193110
Tlf.: 51272520
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!