Bliv en del af Danmarks hyggeligste hjælperteam – Frederiksberg

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 2000 Frederiksberg

LIDT OM MIG:
Vil du være en del af Danmarks hyggeligste hjælperteam? Så læs med her!

Mit navn er Sam, jeg er 24 år gammel og uddannet softwareudvikler. Jeg bruger meget af min tid på at nørde med IT, flyve rundt med mine droner, være sammen med familie og venner og forsøge at gøre verden til et lidt bedre sted at være.

Jeg er født med muskelsvind, hvilket i praksis betyder at jeg hverken kan gå eller trække vejret selv. Jeg bruger en kørestol til at komme rundt og en respirator til at få luft, men jeg kan en masse andre ting. Jeg forsøger ikke at lade mit handicap stå i vejen for mit liv, men derimod arbejde med de muligheder jeg har for at få den bedst mulige tilstedeværelse. Og det kommer du til at være med til at sikre at jeg kan.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger lige nu to ny hjælpere til at være mine forlængede arme og ben i min hverdag, gerne en som kan være hos mig i flere år. Arbejdstiderne er 12-timersvagter, og der vil i udgangspunkt være en blandet fordeling af dagvagter og (vågne) nattevagter samt hverdage og weekender. Der vil være alenetid på vagterne, hvor du kan læse en bog eller bruge din computer. Derfor er det det oplagte job hvis du er en kreativ sjæl som f.eks. kunstner, musiker, tøjdesigner eller noget helt andet.

Jeg har brug for hjælp til stort set alt i min hverdag. Det inkluderer bl.a. personlig pleje, praktisk hjælp i hverdagen, madlavning og håndsrækninger. Du vil også skulle ledsage mig til diverse aktiviteter, såsom droneflyvning, sociale arrangementer eller lægebesøg, og jobbet indebærer også at tage med mig på weekendophold og ferier, både i og udenfor Danmark. Et godt brugt kørekort er derfor helt essentielt.

Desuden vil du også skulle varetage min respiratorbehandling. Erfaring er et stort plus, men det er ikke nødvendigt da du vil blive grundigt oplært. Oplæringsforløbet ender ud i en kursusdag + prøve på hospitalet, hvor du vil få udleveret et certifikat.

Jobbet er meget fleksibelt i forhold til vagtfordeling, og der forventes også fleksibilitet fra din side. Det er essentielt for at min hverdag kan fungere at du kan træde til ved andre hjælperes sygdom, som nogle gange kan være med kort varsel, og at du kan tage ekstra vagter i ferieperioder mv. Desuden er der et løntillæg ved uventet overarbejde.

Her er hvad nogle af mine hjælpere siger om at arbejde hos mig:

“Jeg hedder Nicolas, jeg har arbejdet omkring halvandet år hos Sam og har været rigtig glad for det. Sam er super hyggelig, vi har det rigtigt godt og sjovt sammen. Man bliver altid mødt med et smil på læben og godt humør. Hverdagene byder på noget forskelligt hvilket gør jobbet spændende. Det kan være alt fra droneflyvning til IT-relaterede møder eller bare en stille og rolig aften hos Sam. Så hvis du vil have et spændende og alsidigt job og er klar på lidt eventyr, så er det her job for dig.”

“Jeg hedder William, og har arbejdet som hjælper for Sam i lige over et år. Det er en fornøjelse at arbejde med Sam, han er en meget begavet person, med hjertet på det rette sted. Han formår altid at kunne sætte sig i andres sko, trods hans lidt anderledes tilstedeværelse i livet. Når han beslutter sig for noget går han all in, og giver alt hvad han har. Sam er en åben person, som hviler meget i sig selv.”

Som hjælper hos mig bliver du en del af et godt og hyggeligt team med god teamspirit, bestående af 6 andre hjælpere med vidt forskellige baggrunde. Jeg går meget op i at det skal være hyggeligt at gå på arbejde, og i teamet mødes vi da også en gang imellem til en kop kaffe og får en god sludder.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Teamplayer
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 22,5 timer pr. uge
  • Deltid: 20 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 01.07.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent David Bøtker på mail: eller på telefon: 71 997 378 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200968

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!