Ansøgningsfrist: Løbende Barselsvikariat - Dygtig og ansvarlig sygeplejerske eller SOSU-Assistent søges til Døgninstitutionen Lundø i Gentofte 32-37
Gentofte Kommune
Lundø søger en fagligt dygtig sygeplejerske eller SSA med interesse for børn med multiple handicaps og autismespektrumforstyrrelser. Du skal arbejde med fagligt engageret personale, der er i proces med at udvikle det sundhedsfaglige perspektiv i den pædagogiske praksis.
Lundø er et aflastningstilbud for børn og unge i alderen 0 – 23 år med multiple funktionsnedsættelser og autismespektrumforstyrrelser. Lundø har 20 værelser på to afdelinger, som 69 børn og unge deler. Personalet består primært af uddannede socialpædagoger.
Dit arbejde
Som Lundø sygeplejerske eller SSA, vil du komme til at arbejde tæt sammen med ledelsen om opgaver.
Du vil blive sundhedsfaglig ansvarlig; og vi forventer, at du er stærkt bidragende til at skabe videndeling om sundhedsfaglige områder på institutionen. Du vil arbejde tæt sammen med pædagogerne ifm. overførsel af medicin fra FMK til LMK, samt dialog med forældre omkring medicin ændringer. Der vil være dage hvor du tager imod borgernes medicin fra kl. 15-17:30. Du skal sikre, at der arbejdes med afsæt i gældende sundhedslovgivning og dermed også varetage opgaven med at implementere det sundhedsfaglige fokus i en pædagogisk hverdag. Det er vigtigt for os, at pædagogikken får plads til at fylde og dit fokus skal derfor være på, hvordan der i en pædagogisk præget hverdag bliver skabt blik for de sundhedsfaglige krav.
Vi forventer, at du har erfaring med, og er skarp i dokumentation; og at du bidrager til et fagligt højt niveau, hvor der er fokus på effekten af den metodiske praksis.
Du skal indgå i og tage ansvar for følgende opgaver:
- Undervisning i emner som fx sonde, hygiejne, pleje, medicin, nye regler etc.
- Dialog med forældre omkring medicin ændringer og synkroniseringer i FMK.
- Overførsel af medicin ændringer fra FMK til LMK i vores journalsystem Sensum One.
- Orden og struktur i medicinskabe samt lageret med medicinsk udstyr.
- Udarbejde introforløb til nye medarbejdere og vikarer inden for det sundhedsfaglige område.
- Bidrager til implementering af medicindokumentation i journalsystemet Sensum One.
- Bidrage til processen omkring optimering af medicinhåndteringen og UTH, hvor størstedelen af det faste personale har medicinkompetencer til at dosere.
- Foretage medicinkontrol og stikprøver af medicinadministrationen på en støttende og guidende måde.
- Daglig sparring om sundhedsfaglige emner med kollegaerne.
- Sparring til kollegaerne på sygeplejefaglig dokumentation (12 sygeplejefaglige områder + diagnoseoversigt).
- Ajourføre sundhedsfaglige instrukser.
- Sparring med det pædagogiske personale i forhold til ad hoc vurderinger af børnene/de unges sundhedsfaglige tilstand, med henblik på at afklare hvorvidt barnet kan blive i institutionen eller skal hjemsendes.
Din profil
- Du er empatisk, indfølende og fleksibel.
- Du er struktureret og har flair for tydelig skriftlig kommunikation og dokumentation.
- Du har erfaring eller mod på at undervise andre faggrupper.
- Du er medskaber af et sundt og udviklende arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden.
- Du har gerne viden om faglige emner/sygdomme som epilepsi, Cerebral Parese, Autisme og/eller lign.
- Du kan arbejde både dag og aften ved særlige behov. Dog er din primære arbejdstid i dagtimerne og sidst på eftermiddagen i hverdagene.
Vi tilbyder dig:
- En unik stilling med stor grad af eget ansvar og mulighed for at præge udviklingen.
- Rigtig mange dygtige, engagerede kollegaer og medhjælpere.
- Mulighed for sparring med sygeplejefaglige kollegaer samt vores sundhedskonsulent i Gentofte Kommune med undervisnings- og tilsynserfaring.
- Et arbejde, hvor du kan præge og strukturere nye arbejdsgange.
- Relevant kompetenceudvikling.
- Frokostordning
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på mellem 32 - 37 timer om ugen.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 8. september 2025. Der kan være mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Ansættelsessamtaler: juni og juli.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest digitalt med dit samtykke forud for ansættelsen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst:
Torben Østergaard Myhre, konstitueret forstander på Lundø på mail: eller på telefon: 5139 6892 (obs ferie fra 30. juni til 13. juli)
Mille Lynge Bergdahl Olsen, faglig leder på Lundø på mail: eller telefon: 2382 3438 (obs ferie i uge 29, 30 og 31)
Lundø hjemmeside: Aflastningsinstitutionen Lundø - Aflastningsinstitutionen Lundø
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Torben Østergaard Myhre
Konstitueret forstander
Mobil: 5139 6892
Mille Lynge Bergdahl Olsen
Faglig leder
Mobil: 2382 3438
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.