Vil du være med til at åbne Skovhus Bo- og Afhængighedscenter? Så drop CV’et og læs med!
Gran Recovery and Health Aps
Til august åbner vi dørene til Skovhus Bo- og Afhængighedscenter, og lige nu sammensætter vi et nyt, tværfagligt team, som alle vil gøre en reel forskel for mennesker der lever med psykiske vanskeligheder og rusmiddelafhængighed.
Men hvorfor droppe CV’et, tænker du måske?
Godt spørgsmål - det vender vi tilbage til lidt længere nede ...
Hvad er Skovhus Bo- og Afhængighedscenter?
Vi er et midlertidigt botilbud for voksne, som har brug for støtte til at tage de første skridt ud af et liv præget af misbrug og psykiske vanskeligheder.
Hos os er relationen i centrum. Vi arbejder ligeværdigt, hands-on og helhedsorienteret med et afsæt i systemiske og narrative metoder. Vi tror på struktur, tryghed og menneskelig kontakt – og vi vil gå vejen sammen med borgerne.
Hvem er du?
Vi bygger et nyt tværfagligt team med forskellige roller, der sammen skaber en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne.
Nogle bliver særligt involveret i visitation, koordinering og samarbejde med kommuner og samarbejdspartnere, mens andre er tættere på borgernes hverdag med støtte, aktiviteter og sundhedsfaglige indsatser.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du kan sætte flueben ved de her punkter:
- Har relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse som fx socialrådgiver, pædagog, SSA eller lignende
- Har viden om dobbeltdiagnoseproblematikker – eller lyst til at få det
- Motiveres af fællesskab, faglighed og stærke relationer
- Trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og der er plads til både struktur og spontanitet
- Har lyst til at sætte dit præg på en ny kultur og hverdag
- Er fleksibel og vil bidrage til, at vi i fællesskab får hverdagens ender til at mødes
- Har kørekort
Hos os er der mulighed for dag-, aften-, nat- og weekendvagter – både fuldtid og deltid. Fortæl os, hvad der passer dig og så ser vi på mulighederne sammen.
Hvad får du hos os?
Når du bliver en del af Skovhus Bo- og Afhængighedscenter vil vi gerne passe på dig, ligesom du passer på andre.
Derfor tilbyder vi dig bl.a.:
- Sundheds- og tandforsikring samt rabatordninger – fx på fitnessmedlemsskab
- Løbende efteruddannelse og interne kurser – så du kan vokse og udvikle dig i din rolle
- Mulighed for at være med til at bygge en spritny hverdag sammen – en hverdag,hvor både kolleger og borgere mærker vores fælles drive
- Sociale arrangementer, der styrker fællesskabet på tværs af hele koncernen – fx medarbejderdag, fredagsbar, julefrokost og juletræsfest for børn og børnebørn
Drop CV’et – vi vil meget hellere høre, hvem du er!
Vi vægter kompetencer og motivation højere end papirer, og derfor rekrutterer vi helt uden CV og ansøgning.
Hos os handler det ikke om, hvor du har været, men hvor du vil hen – sammen med os.
Så fyld kaffekoppen, tag 15 minutter og fortæl os, hvem du er ved at trykke på ’Ansøg’ nedenfor. Når du har besvaret vores spørgsmål, er dit lod i puljen.
Vi indkalder løbende til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen. Opstart er i august 2025 – eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder, Signe Lynge på telefon 3118 9687 eller på mail .
Vi glæder os til at høre, hvem du er – og hvad du gerne vil bidrage med.
Mere om Skovhus
Skovhus er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Afdeling: Skovhus Bo- og Afhængighedscenter ApS
Ansøgningsfrist: 01 August 2025
Placering: Skovhus Privathospital / Annebergparken 14, 4500, Nykøbing Sjælland
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gran Recovery and Health Aps
Gran Recovery and Health er en privatpsykiatrisk koncern, der består af fem virksomheder, som hver især og i tæt samarbejde bidrager til en bedre psykiatri for vores beboere og patienter. Vores arbejde med hvert enkelt menneske er helhedsorienteret og sigter mod recovery og rehabilitering. Vi mener, at det man fokuserer på, får man mere af, og vores fokus er på fællesskab, ansvar og anerkendelse.