Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til Rosengårdsgruppen
Odense Kommune
Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent , så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted til Rosengårdsgruppen.
I Rosengårdsgruppen søger vi lige nu en engageret social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der brænder for det tværfaglige samarbejde og vil være med til at implementere faste tværfaglige teams i kommunen.
Stillingerne er med opstart den 1. september 2025 og der er for begge tale om udelukkende dagvagter fra kl. 07.00-13.00 eller 07.00-15.00 samt vagt hver 2. weekend for social- og sundhedshjælper og hver 2. eller hver 3. weekend for social- og sundhedsassistent. I Odense Kommune har vi en fuldtidspolitik, men har du andre ønsker, så tager vi selvfølgelig gerne hensyn til dette.
Bliv en del af en stærk tværfaglig kultur
Vi er en udekørende dagvagtsgruppe centralt beliggende i Odense. Vi søger nye fagligt stolte kollegaer, der har lyst til at samarbejde i teams og brænder for et trygt arbejdsmiljø. I Rosengårdsgruppen arbejder vi rehabiliterende og ud fra et tværfagligt perspektiv. Til september skal vi i gang med implementeringen af faste tværfaglige teams, så det forventes, at du har lyst til at være en aktiv medspiller ind i dette.
Vi er en tværfaglig sammensat gruppe med forskellige kompetencer herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, studerende og elever samt faste afløsere, der hjælper ved sygdom og ferie. Du kan læse mere om arbejdspladsen på Odense Kommunes hjemmeside.
Din nye hverdag
Vi er en del af forløbet “vedvarende sygdomsudvikling”, og vi yder hjemmepleje, sygepleje og genoptræning til borgere med vedvarende funktionsnedsættelser herunder demens, parkinson og sklerose. Vi tilbyder et tilrettelagt on-boarding program og samtidig tilbydes alle nye medarbejder yderligere en uddannelse i demens.
Du kommer hos os til at:
- Få fagligt ansvar omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb sammen med dine tværfaglige kollegaer
- Arbejde tværfagligt med dine kolleger samt understøtte gruppens faglige udvikling
- Være en del af både mono- og tværfaglige møder med fokus på sparring og udvikling indenfor eget fagområde
- Mulighed for at kunne fordybe dig i og have ansvar for et særligt fokusområde, som aftales ud fra dine interesser og tidligere erfaringer
Er du vores nye kollega?
Du har en naturlig motivation for at arbejde rehabiliterende med ældre borgere med en vedvarende sygdom, hvor du med din faglige og personlige kompetencer kan gøre en reel forskel gennem den tætte relation. Samtidig skal du have lyst til at være med til at implementere faste tværfaglige teams og sætte dit faglige og personlig præg på gruppen.
Vi forventer desuden, at du:
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
- kan arbejde reflekterende i forhold til egen praksis og kunne anvende den rehabiliterende referenceramme til at udarbejde faglige tiltag til gavn for borgeren
- udviser ansvarlighed over for kerneopgaven, fagligheden, samarbejde med dine kolleger og de mennesker, vi arbejder med, da vi i gruppen vægter ligeværdighed meget højt.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at vide mere, så er du velkommen til at kontakte konstitueret rehabiliteringsleder Alexia Cortes på , 65 51 36 38 for mere information. Du er også meget velkommen til at kigge forbi os og se hvor vi holder til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2025, og vi afholder samtaler i uge 29.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
1. juli 2025
Arbejdstid:
Fuldtid, Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-09-2025
Kontaktperson i annoncen:
Alexia Cortes
Tlf. nr. i annoncen:
65 51 36 38
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!