Brænder du for at arbejde med mennesker med demens, hvor ikke to dage er ens- så søger vi ny en social og sundhedsassistent til nattevagt i lige uger
Rudersdal Kommune
Social og sundsassistent søges til nattevagt 7-7 lige uger
Er du uddannet social og sundhedsassistent? Brænder du for at bruge dine forskellige kompetencer i samarbejdet med beboere, pårørende og kollegaer? Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads og et team med høj faglighed, godt samarbejde og kollegaskab?
Så søg hos os og bliv en del af vores fællesskab
Vi er et godt match hvis du..
- Er uddannet social og sundhedsassistent
- brænder for at arbejde på skræmet enhed hvor der bor 24 mennesker med moderat til svær demens
- ikke er bange for at være, fysisk, alene i løbet af natten
- du er tryg i arbejdet med mennesker med moderat til svær demens.
- kan forene en pædagogisk tilgang med hverdagens sygepleje, pleje- og omsorgsopgaver
- har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og stærkt professionelt samarbejde
- er mødestabil
- er tryg i at dokumentere
Om arbejdet
Sammen yder vi omsorg og pleje for vores beboere, med udgangspunkt i kerneopgaven, hvor beboernes ønsker og behov er i centrum. Vi har et godt kollegaskab med et tæt og stærkt samarbejde, hvor et positivt arbejdsmiljø vægtes højt.
Vi arbejder med at være selvdækkende hvilket betyder, at vi i alt har ansat 8 nattevagter- 4 på hvert vagthold. Derfor arbejder vi også fleksibelt og er selvdækkende ved ferier og sygdom.
Du vil skulle varetage plejen af vores 24 borgere med moderat til svær demens, som bor i vores skræmet enhed, Æblehaven. Du skal arbejde i et tæt samarbejde med vores tre dygtige social og sundhedshjælpere på Frydenholm, hvoraf du vil have et tæt makkeskab med en af kollegaerne, som vil have sin gang i Æblehaven sammen med dig. Vi hjælper hinanden på tværs.
Hvad kan du forvente af os?
- Du kan forvente, at vi med vores faglighed tager udgangspunkt i vores beboers individuelle ønsker og behov og derigennem skabe et varmt og trygt hjem.
- Du vil blive en del af en arbejdsplads hvor du har frihed i dit arbejde til at planlægge og udføre sygepleje, pleje- og omsorgsopgaver og en arbejdsplads som er fleksibel der ”tør” udføre opgaverne ud fra beboerens behov. Vi arbejder tværfagligt og vægter et positivt arbejdsmiljø højt, hvor vi kan udvikle os sammen og lære af hinanden.
- Vi vil gerne gøre hvad vi kan for at udvikle os, og arbejde med høj kvalitet, hvorfor vi bruger hinandens viden og kompetencer. Vi har et tæt og godt samarbejde mellem kollegaer i teamet, hvor det gode humør og samarbejde er en fast del af hverdagen.
- Vi har et godt samarbejde med natsygeplejersken, akutteamet og plejehjemslægen.
- Velfærdsteknologi er en del af vores hver dag og er en hjælp i opgaveløsningen.
- Vi tilbyder forskellige interne kursuser i løbet af året.
- Normeringen om natten er 2 ½ medarbejdere på Frydenholm og 1 ½ i Æblehaven
- Det er en stilling som vågen nattevagt
Lidt om os
Vi består samlet af Frydenholm med 59 plejeboliger samt bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens.
Vi lægger vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport, og hvis du kommer i bil har vi parkeringskælder.
Se mere på afdelingens hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/plejecenter-frydenholm og Bofællesskabet Æblehaven | Rudersdal Kommune
Du kan møde os her: https://media.videotool.dk/?vn=441_2023091511482849672319099032 eller finde os på instagram : frydenholm_plejecenter_i_holte
Som kollega hos os skal du kunne se dig selv Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”, som bygger på 5 stærke værdier:
#1 – Vi har et stærkt borgerblik
#2 – Vi har fælles mål og ansvar
#3 – Vi arbejder sammen på tværs
#4 – Vi bygger vores organisation på tillid
#5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt
Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig fra d. 1.7. Stillingen er på 28 timer. Hvis du ønsker en fuldtidsstilling vil de resterende 9 timer blive placeret i dagvagt. Arbejdet er i lige uger med arbejde hver 2. weekend. Stillingen er i nattevagt.
Proces / Ansøgning og samtaler
Hvis dette lyder interessant, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Sus på telefon 72683714 ved spørgsmål eller hvis du vil på et uformelt besøg- vi giver gerne en kop kaffe.
Du kan også bare søge jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Indkaldes til løbende, så send endelig din ansøgning afsted.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Sus Kjær
afdelingsleder
Tlf.: 72683714
Ansøgningsfrist:
21. juli 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.