Omsorg, nærvær og faglighed, kom og bliv en del af vores team
Hillerød Kommune
Velkommen til Vingen – Her er plads til både faglighed, fællesskab og nærvær.
Hos os på Botilbud Vingen skaber vi en hverdag med mening – både for borgerne og for dig som medarbejder. Vi holder Tirsdagscafe og fredagsbar sammen med borgerne, hvor nærvær, grin og gode samtaler er i centrumHer får du tid til det, der betyder noget
Hos os er der plads til, at du kan bruge og udvikle din faglighed. Du får mulighed for at fordybe dig, styrke borgernes livskvalitet og skabe ægte samvær – uden at skulle løbe stærkt hele tiden.Et stærkt tværfagligt fællesskab
Du bliver en del af et engageret team med ergoterapeuter, pædagoger, Ssa og vores dygtige kok, som hver dag laver lækker mad til borgerne. Vi arbejder tæt sammen og løfter i flok.God opstart og faglig udvikling
- Godt individuelt tilrettelagt introforløb
- Kontaktpersonsrolle for 2-3 beboere.
- Muligheder for kompetenceudvikling
- Sparring med Bocentrets sygeplejerske
- Fokus på faglighed
- Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere borgerforløb
- Mulighed for at få sparring af Vingens seksualvejledere ift. borgernes seksualitet
Os som team
Vi er en gruppe engagerede og fagligt velfundrede medarbejdere, som gerne vil sige velkommen til dig.
Vingen er et sted hvor forandringer er en del af hverdagen, og hvor vi arbejder dynamisk med dette og tilpasser vores faglighed, opgaveløsning og kompetencer efter den udvikling borgerne på Vingen har. Både når det handler om at erhverve nye færdigheder, vedligeholde færdigheder eller have en god og værdig ”tredje alder”.
Vi går ind for forskellighed og vil gerne favne de forskellige fagligheder og personligheder vi møder og arbejder sammen med. Vi mangler netop dig, der har en faglighed inden for det somatiske område, så vores team fremadrettet kan blive stærkere.Om jobbet
Vingen er ved at udvikle sig til et botilbud hvis kendetegn er sociale aktiviteter baseret på en neuro pædagogisk tankegang.
Vi arbejder med at støtte vores beboere med at være i trivsel, at få skabt en struktur i deres hverdag og give borgerne muligheden for opnå en følelse af selvstændighed i alle livets faser. Vi er alle en del af normeringen og arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper som er pædagoger, ergoterapeuter og omsorgsmedarbejdere. Vi arbejder på at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed til at skabe en bred og dækkende forståelse af borgerne, deres funktionsniveau og støttebehov.
Men vi mangler din faglighed som SSA, hvor der bl.a. er fokus på somatikken omkring borgerne. Vi bliver alle ældre, og det gør borgerne på Vingen også. Yderligere har flere været udfordret af Covid-19 før vaccinationerne, og også på den baggrund tegner der sig andre behov end før.
Vingen er et blivende bosted (§105/85) for 20 borgere i alder fra ca. 30-65 år.
Fælles for alle er, at borgerne har nedsat funktionsevne og et udviklingshandicap, som medfører at borgeren har brug for personale i de vågne timer og en vågen nattevagt.
Der er aldrig to dage der er ens, dette betyder både at vi skal være omstillingsparate men også at der er mulighed for udvikling, sparring og nytænkning på Vingen.
Det er gode transportmuligheder da vi både er tæt på motorvej og offentlig transport.
Vi arbejder i tidsrummet 6.30-23.00 af 8 til 16 timers varighed og arbejder med flexibel weekend. Dette svarende til ca. 17 arbejdsdage på 4 uger.Ønsker til dig
- Personlig pleje og at kunne se det som en pædagogisk aktivitet
- At du møder beboerne med respekt, tålmodighed og forståelse
- At du har en anerkende tilgang
- Ansvarlig, stabil og har et overblik i pressede situationer
- Dysfagi
- Diabetes
- Forebyggelse og sammenhængen mellem livsstil og sygdom
- LA2
- Dispensering af medicin
- Velfærdsteknologi eksempelvis: IBG
- Total kommunikation
- Sårpleje
- Demens og sceening af demens
- Vi dokumenterer i Sensum One
- Vi arbejder med VUM og FSIII i vores dokumentationspraksis
- Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra socialområdet, men du kan også være nyuddannet og have lyst til at lære specialområdet at kende.
Er det dig?
Kan du møde borgerne med anerkendelse, er observerende, analytisk og er nysgerrig på borgerne, deres udviklingsmuligheder og livshistorie, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside.
Eller ring til afdelingsleder Lone Andersen på telefon 72 32 60 07 (indtil den 3. juli 2025) og derefter til afdelingsleder Gitte Wikke på telefon 72 32 61 12 og få en snak.Frist
20. juli 2025.
Samtalerne vil blive holdt torsdag den 24. eller fredag den 25. juli 2025.
Samtalerne vil forgå om eftermiddagen eller tidlig aften, da borgene fra Vingen deltager i ansættelsesproceduren. Samtalerne vil foregå fortløbende.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
20. juli 2025
Tiltrædelse
1. august 2025
Kontakt
Afdelingsleder Lone Andersen, telefon 72 32 60 07
Arbejdssted
Bocenter for unge og voksne - Vingen
Ansættelsesforhold
37 timer
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!