Kvindelige fuldtids- og deltidshjælpere søges, til 31 årig ung kvinde – Vildbjerg

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 7480 Vildbjerg

LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde på 31 år, der bor hjemme hos min mor, og min hund. Jeg lever med flere fysiske og psykiske udfordringer, herunder komplekse nerveskader, kroniske smerter, ADHD, udviklingshæmning, og kognitive vanskeligheder. Min forståelsesramme er begrænset, og jeg kan derfor have svært ved at tolke og forstå nogle situationer korrekt. Når jeg har smerter, og bliver overvældet, kan jeg reagere med vrede og frustration, derfor er det vigtigt at du som hjælper ikke tager ting personligt, men møder mig med ro, forståelse og tålmodighed.

Jeg har brug for hjælp i mange aspekter af hverdagen dag og nat. Både med praktiske ting, og med at finde ro og tryghed i mine omgivelser. Jeg kan være sjov og kærlig og jeg sætter stor pris på en hjælper, der kan være nærværende uden at fylde for meget – og som kan være med til at skabe struktur og støtte mig i min dagligdag. Der er ofte mange ting i gang omkring mig, og det kræver at du kan holde hovedet koldt, være omstillingsparat og kunne fungere godt i et hjem, hvor tempoet nogle gange er højt. Min hund betyder alt for mig, og det er derfor vigtigt at du er glad for dyr.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger både dag- og vågne nattevagter, og derfor vil arbejdsopgaverne varierer afhængigt af tidspunktet, men generelt vil arbejdsopgaverne primært bestå af:

  • Håndsrækninger
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Ledsagelse til aktiviteter/behandlinger udenfor hjemmet
  • Medicingivning
  • At skabe ro og tryghed
  • Støtte til personlig struktur og overblik
  • Indgå i tæt samarbejde med min mor, mit team og mine andre relationer
  • Og andre forfaldne relevante opgaver

Vi forventer at du er:

  • Tålmodig og psykisk robust
  • Ansvarsbevidst
  • Har humor og let til smil
  • Kan bevare roen i pressede situationer og ikke tager ting personligt
  • Har forståelse for psykiske, kognitive og fysiske udfordringer
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at gøre en forskel

Erfaring med lignende opgaver er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er at du brænder for lysten og evnen til at lære. Da det betyder meget for mig med faste, genkendelige rammer, håber jeg at finde hjælpere der har lyst til at blive en del af mit liv på længere sigt. Der er mulighed for fastansættelse hvis kemien og samarbejdet fungerer. KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid og vikar
  • Sidste frist for ansøgning: 17.07.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Rasmus Just på mail: eller på telefon: 71 99 73 43 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201113

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 17.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!