SORAS søger socialfaglige medarbejdere til etablering af et nyt ”Fleksibelt Team”.
Aarhus Kommune
SORAS søger engagerede medarbejdere - med start fra 1.9. eller hurtigst muligt.
Vi har 5 nye ledige stillinger i det fleksible team på 37 timer og vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler.
Om jobbet:
SORAS støtte- og samværstilbud
Målgruppen er voksne med en autisme-diagnose. Omdrejningspunktet for indsatsen er at yde vejledning og støtte til den enkelte borger i forhold til at kunne mestre hverdagslivet og styrke borgerens evne til at klare sig i egen bolig.
Det kan være hjælp til selvhjælp med ADL-opgaver og struktur i dagligdagen, støtte i forhold til job og uddannelse, kontakt til myndigheder osv. Derudover har vi et samværstilbud, hvor borgerne både kan indgå i et socialt fællesskab og træne sociale færdigheder.
Det fleksible team er et selvstændigt team i SORAS.
Målgruppen for det fleksible team er fleksibel og midlertidig støtte til borgere med autisme samt evt. psykiske udfordringer, hvor det vurderes, at borgeren med en fleksibel og intensiv støtte kan bo i eget hjem. Borgere i denne sammenhæng er fra 18 år til 67 år. Fleksibel støtte er enten et alternativ til en placering i midlertidigt botilbud (§ 107) eller en overgangsløsning, når borgere skal flytte fra midlertidige botilbud til egen bolig.
Den fleksible støtte tilrettelægges i forhold til den enkelte borgers behov og i tæt samarbejde med myndighed. Støtten kan variere fra almindelig støtte i borgerens eget hjem til flere typer af støtte omkring borgeren. Den kan bestå af såvel støtte hjemme hos borgeren, virtuelle/digitale værktøjer, sms/opkald og følgeskab til andre aktiviteter.
Arbejdstid: Den fleksible støtte ydes 7 – 20 i hverdagen og 10 – 19 i weekenderne, weekend vagt hver 3 weekend. Og støtten tilrettelægges, så der tages hensyn til borgerens behov, ønsker og drømme, herunder andre aktiviteter, uddannelse og job.
Det er derfor vigtigt, at du formår at navigere i kaos og holde hovedet koldt, er et anerkendende, glad og positivt menneske, der kan holde begge ben på jorden, være lyttende og i stand til at træffe hurtige beslutninger.
Det vil være fedt, hvis du sammen med kollegaerne og borgerne kan byde ind med nye, spændende måder at tænke støtte på. SORAS er hele tiden i udvikling, hvilket bl.a. er en følge af at være i en politisk ledet organisation.
Vi samarbejder med myndighed, jobcentre og andre aktører, så du skal være samarbejds- og løsningsorienteret samt udad farende. Det er vigtigt, at du er åben for nye ideer og tanker fra såvel kollegaer, ledelsen og samarbejdspartnere. Derfor skal du også kunne tale med mange forskellige mennesker og være god til at kommunikere.
Vores ønsker til en kommende medarbejder:
- Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
- Du har viden om og erfaring med målgruppen eller er motiveret for at tilegne dig dette.
- Du samarbejder med borgeren om mål og delmål i borgerens handleplan. Og du har fokus på, at relationen til borgeren skabes via dette arbejde.
- Du trives med mange bolde i luften, kan rumme og navigere i forandringsprocesser. Du får energi af at være med til at forandre, medskabe og nytænke nye løsninger, bl.a. støtteformer.
- Du trives i at arbejde selvstændigt og fleksibelt, og samtidig har blik for helheden
- Du kan bevare ro og fokus i arbejdet med mennesker, der indimellem kan have det svært.
- Du kan jonglere med logistik og en omskiftelig kalender
- Du er parat til at udfordre dig selv og vores organisation ad nye veje, eksperimenterende veje, så hæng på og gå videre.
Derfor skal du vælge os:
- Vi er en arbejdsplads med masser af faglige udfordringer.
- Du vil få skønne kolleger.
- Du får stor mulighed for at præge egen arbejdsdag, og vil opleve en høj grad af selvstændighed.
- Supervision tilbyder vi løbende.
- Vi arbejder kontinuerligt for at skabe en god arbejdsplads med en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø hvor vi vægter humor.
Du vil blive en del af et selvstyrende team, hvor man bistår hinanden i forhold til at løse opgaverne. Støtten tilrettelægges i samarbejde med myndighed (socialrådgiver) og i samarbejde med den enkelte borger.
Det er en fordel, at du har kørekort.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og aftale om NY-løn.
Ugentligt timetal: 37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Ansættelses adresse:
Spanien 19, 8000 Aarhus C
Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om stillingerne kan du ringe til en af følgende:
Afdelingsleder Frode Lerdahl 24 25 53 76.
Faglig koordinator Kirsten Bennetsen 29204334.
AMR Nick Welling 30718412.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-07-2025
Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-07-2025
Afdeling: UDS SORAS flexibel Bostøtte
Ansøgningsfrist: 14 July 2025
Placering: Nørre Boulevard 1C, 8000, Aarhus C, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.