Er du engageret, nysgerrig og kan du få øje på andre menneskers ressourcer? Bliv en del af botilbuddet Sonjavej – som vikar eller i en fast weekendsti

Aalborg Kommune



På Sonjavej i Aalborg søger vi:

  • En fast weekendmedarbejder (ca. 10 timer om ugen, hver 2. weekend og helligdage)
  • En kollega til et 3 måneders vikariat (37 timer om ugen)

Her får du mulighed for at arbejde med mennesker med udviklingshandicap i et miljø med faglighed, varme og stærkt kollegaskab.

Hvem er vi?
Sonjavej er et botilbud med 29 borgere med udviklingshæmning, heraf nogle med udadreagerende eller selvskadende adfærd. Vi arbejder efter Recovery-orienteret rehabilitering, hvor håb, ressourcer og relationer er omdrejningspunktet.

Du bliver en del af et engageret og kompetent team, der brænder for at skabe udvikling både for beboerne og hinanden.

Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af et team, der hver dag løfter i flok med fokus på beboernes trivsel. Her møder du både opgaver med personlig pleje og pædagogiske indsatser. Som vikar er du med på, at opgaverne skifter, og du trives med at tage fat, hvor der er brug for dig.

Vi forventer at du er nysgerrig overfor beboernes perspektiver og forstår, at bag enhver adfærd er der en logik og et ønske om et godt liv, hvis vi ser efter.

Du skal blandt andet arbejde med:

  • Støtte og pleje i hverdagen – fra samtaler til madlavning og medicin.
  • Deltagelse i aktiviteter og strukturering af dagen.
  • Dokumentation i Cura.
  • Anvendelse af Low Arousal (vi klæder dig på, hvis du ikke kender metoden).

Din profil:

  • Du har erfaring eller interesse for at arbejde med målgruppen. Du har interesse og flair for det pædagogiske såvel som det sundhedsfaglige.
  • Du er rolig, nysgerrig og møder mennesker med respekt og engagement.
  • Du trives i forskelligartede opgaver og tager ansvar for relationen.
  • Du har kørekort B (en fordel, men ikke et krav).

Er du studerende? Så passer weekendstillingen måske perfekt til dig.

Hos os får du:

  • Grundig oplæring og kollegial opbakning
  • Fagligt stærkt fællesskab og supervision
  • Et arbejdsmiljø med humor, hjælpsomhed og udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads hvor de små succeser bliver fejret

Mere om arbejdstid i de to stillinger
I stillingen som fast weekendmedarbejder skal du arbejde ca. 10 timer om ugen og det indebærer primært arbejde hver anden weekend og på helligdage. Der kan også forekomme enkelte vagter på hverdage i forbindelse med kurser, møder, supervision eller efter behov.

I vikariatet på 3 måneder kommer du til at arbejde i en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor du indgår i vagtplanen med primært dag- og aftenvagter. Du arbejder hver anden weekend.

Arbejdsstedets adresse
Sonjavej 61, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Kontakt assisterende leder Helle Krogh på 21 15 24 09 eller leder Jannie Zeth på 23 83 57 72.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er den 18. juli 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 31.

Vi håber, du kan starte 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling – en del af noget større
Sonjavej hører under Voksensocialafdelingen, hvor vi sætter mennesket først gennem handlekraft, dialog og samarbejde. Afdelingen er en del af Job og Velfærd i Aalborg Kommune og arbejder for at gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne.

Læs mere om vores organisation:

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Afdeling: Døgntilbud Sonjavej

Ansøgningsfrist: 18 July 2025

Placering: Sonjavej 61, 9000 Aalborg


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 18.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!