Aktivitet og Samværstilbuddet Møllebakkegården søger en socialpædagog eller pædagogisk assistent på 30 timer pr. uge senest den 1. september 2025
Kalundborg Kommune
7 borgere og 4 medarbejdere i Stuehuset - Møllebakkegården søger en omsorgsfuld, rummelig og empatisk person, der har en grundlæggende nysgerrighed og interesse for det socialpædagogisk arbejde med mennesker, der har et særligt stort støttebehov. Måske du allerede har erfaring fra specialområdet?
Ansættelse vil ske pr. 15. august eller senest 1. september 2025
Om jobbet
Kerneopgaven i Det Sociale Voksenområde og Dagcentret består overordnet i at yde hjælp og støtte til alle gøremål i livet på en måde, hvor borgerne oplever mest mulig livskvalitet, glæde, selv- og medbestemmelse. Det vil konkret betyde at din kerneopgave er at yde pædagogisk støtte, vejledning, omsorg og pleje til borgerne – dette indebærer f.eks. at give hjælp til personlig hygiejne og spisning, give medicin, at udtænke og udføre pædagogiske aktiviteter og fagligt at analysere og samarbejde omkring pædagogisk-neuropædagogiske problemstillinger hos borgerne m.v. Samarbejde med botilbud/pårørende i et tværfagligt miljø. Vi anvender TTT, billedekommunikation, tavler og andre kommunikationstyper til borgerne.
Din profil
Hvad ønsker vi af dig?
At du…
- har erfaring med specialområdet eller har lyst til at lære, og blive oplært af garvede kollegaer
- en kollega der giver sig selv 100% hver dag i samspil med borgerne
- er rummelig, omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i dine relationer til borgerne og besidder en oprigtig interesse i mennesker med fys./psyk. handicap
- formår at aflæse og lære de enkelte borgeres særlige samt forskellige livsforudsætninger og behov, samt tilrettelægge din pædagogiske tilgang herudfra (både generelt og på den enkelte dag).
- måske har erfaring med og/eller viden om pædagogisk arbejde ift. mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse
- kan arbejde konfliktforebyggende/low arousal, bevare roen og skabe mindst mulig frustration og konflikt hos borgere med udadreagerende adfærd
- er bevidst om din egen kommunikation og formår at tilpasse den til den enkelte beboer (verbalt/kropssprog/fremtoning)
- at du over tid kan lære at tolke beboernes individuelle nonverbale signaler – og evt. har du erfaring med tegn-til-tale
- du er god til relations-dannelse
- er samarbejdsorienteret og søger dialog, såvel som du har forståelse for kollegaers bevæggrunde. Respektere dine kollegaers synspunkter, og at vi sammen har en fælles mission omkring kerneopgaven; borgerne. At du byder ind på sparringsmøder/teammøder og fællesmøder, hvor vi vender dilemmaer fra den pædagogiske praksis samt evaluerer vores samarbejdsrelationer løbende
- formår at balancere mellem at anerkende eksisterende strukturer/kultur i huset samtidig med at du gerne må være respektfuld nysgerrig på, hvorfor tingene bliver gjort, som de gør, og tænke nyt og innovativt
- kan arbejde dagligt/systematisk med det digitale dokumentationssystem KMD Nexus, ift. indsatsmål, delmål, kvartalemøder (borgersamtaler), og opfølgningsmøder til myndighed
- er god til at arbejde ud fra struktur og planlægning – så dagene kan planlægges med fokus på borgernes behov, og med fokus på den socialpædagogiske indsats i borgernes liv.
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, når arbejdsopgaven kalder på dette
- vægter det gode pårørendesamarbejde, og ser pårørende som en vigtig ressource i borgerens liv
- er en del af alle aktiviteter i huset, og bidrager, samt kan lide udeliv, da en stor del er friluftsliv/aktiviteter i naturen, og vi er ude hele året rundt
- bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø, og har en positiv tilgang til arbejdslivet, og er løsningsorienteret
- er fysisk og psykisk robust til arbejdet med målgruppen, hvor vi ofte arbejder i mindre grupper
- har kørekort, og kan køre minibus da vi har transport af borgerne til og fra arbejde
Derfor skal du vælge os
Hvorfor vælge os som arbejdsplads?
Fordi…
- du vil få et arbejde i Stuehuset, som giver dig mulighed for at danne unikke og livsbekræftende relationer til fantastiske mennesker, som har behov for din hjælp og støtte hver eneste dag.
- du får et godt arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden, og stiller krav til hinanden
- du får en arbejdsplads hvor der er plads til forskellighed, og respekt for hinandens forskellige kompetencer
- du får kollegaer, der er imødekommende, erfarne og har en viden, de gerne vil dele ud af.
- du bliver en del af et arbejdsfællesskab hvor der skabes den bedst mulige livskvalitet for borgerne
- du vil få mulighed for introforløb i Center 1, samt løbende interne kurser der udbydes
- du vil få fælles temadage sammen med dine kollegaer
- du vil modtage intern supervision
- du vil få en høj grad af frihed under ansvar i jobbet
- du vil få en Afdelingsleder, der arbejder værdibaseret, anerkendende og giver medansvar til medarbejderne, og forventer at vi sammen har en fælles kerneopgave med borgerne i centrum, og du tager medansvar i opgaveløsningen
- du vil få en hverdag fyldt med aktiviteter sammen med borgerne, og har du nye ideer så tager vi gerne imod dem
- du vil blive en del af en organisation med en stærk faglig identitet samt værdier forbundet med den rehabiliterende tilgang til mennesker med fysisk og mental funktionsnedsættelse, hvor borgerens selv-medbestemmelse, ønsker og drømme danner omdrejningspunktet for den pædagogiske indsats og kerneopgave.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst og efter kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Grøndahl Westh på tlf. 29 41 22 55 eller pr. mail
Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag den 2. juli 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes: tirsdag den 8. juli 2025
Ansøgningen samt bilag skal sendes via nedenstående link.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Kalundborg
Stillingstype:
Fuldtid, Deltid
Ansøgningsfrist:
2. juli 2025
Ansættelsesdato:
1. august 2025
Kontakter:
Dorthe Grøndahl Westh
Afdelingsleder
+45 29 41 22 55
+45
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.