300165 – Ufaglært respiratorisk hjælper søges til venlig mand i Brøndby
Handicapformidlingen
www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 2605 Brøndby
Søg jobbet: Ansøg her
Drømmer du om et arbejde, der giver både faglig udvikling og ægte menneskelig kontakt? Hos os får du en rolle med rum til nærvær og ansvar – og du er med til at skabe en tryg ramme for et andet menneske. Gennem struktureret sidemandsoplæring får du mulighed for at vokse – både som menneske og medarbejder, samtidig med at du bidrager til en familie og et team, der holder sammen.
LIDT OM BORGER:
Du kommer til at arbejde hos en 56-årig mand med et venligt sind og smil på læben. Han bor i Brøndby med sin kone og to voksne børn. Borger er kørestolsbruger, har lammelse og bruger invasiv respirator hele døgnet – han kommunikerer med talecomputer. Borger nyder at være ved computeren og bruger tiden på sociale medier, film og online shopping. Han nyder også at gå ture med din støtte.
JOBBESKRIVELSE:
Vi tilbyder et vikariat på 32 timer/uge fordelt på dag- og aftenvagter. Du vil blive en vigtig del af et lille og dedikeret hjælperteam. Arbejdsopgaverne omfatter respiratorisk behandling og overvågning af borger, respirator og udstyr, ledsagelse på gåture og lettere praktiske opgaver. Hjemmeplejen varetager personlig pleje.
Du får grundig sidemandsoplæring af erfarne kolleger. Herefter bliver du certificeret på Respirationscenter Øst, før selvstændige vagter
Vi arbejder i faste vagtrul, men teamet supplerer for hinanden ved sygdom eller ferieafholdelse. Du tilbydes løbende faglig sparring fra sundhedsfaglig teamleder og adgang til vores døgndækkede akutfunktion
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Stabil, nærværende og ansvarlig
- Fleksibel
- Praktisk
- Ikke ryger
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Interesse i sundhedsfagligt arbejde og lærevillig
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: snarest muligt
- Deltid: 32 timer pr. uge – mulighed for supplerende vagter
- Sidste frist for ansøgning: 11.08.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Maria Andersen på mail: eller på telefon: 71968654 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300165
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.