Familiefar søger ufaglærte afløsere til sit velfungerende team centralt på Midtsjælland
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 4140 Borup
Jeg søger lige nu afløsere til at supplere mit velfungerende team af handicaphjælpere i forbindelse med sygdom og ferie.
LIDT OM MIG:
Jeg er en livsglad og imødekommende familiefar på 42 år med muskelsvind, som bor med min kone og vores tre hjemmeboende børn på 11, 14 og 19 år i Borup.
Til daglig arbejder jeg i Taastrup og lever et aktivt liv med bl.a. træning, fysioterapi og powerchair floorball – herunder deltagelse i turneringer i både ind- og udland.
Jeg laver også musik, optræder og er aktiv i Muskelsvindfonden.
JOBBESKRIVELSE:
Som hjælper hos mig vil dine opgaver bl.a. være:
• Praktisk hjælp i hverdagen
• Kørsel af min handicapbil
• Håndsrækninger og hjælp til personlig pleje
• Let rengøring og hjælp til madlavning
Du bliver en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i mit hjem samt til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og ture ud af huset.
Jeg lægger stor vægt på kemi og gensidig respekt.
Jeg sætter pris på en god samtale – men også på evnen til at være i hinandens selskab i ro og stilhed.
Min hverdag er fyldt med samtaler både på arbejde og i familien, så jeg har brug for at spare på energien, så den rækker hele dagen.
Derfor er det også vigtigt for mig, at du kan være nærværende og støttende uden nødvendigvis at skulle tale hele tiden – især under kørsel og rutiner.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Empatisk
- God situationsfornemmelse
- Mødestabil
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Stilling: Afløser
- Sidste frist for ansøgning: 05.08.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: eller på telefon: 71 99 73 75 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201081
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.