Sjælden udbudt stilling som dagvagt Social- og Sundhedshjælper

Lyngby-Taarbæk Kommune



Vi mangler dig

Hej.

Jeg hedder Tina Bardrum og er plejecenterleder på plejecentret Bredebo.
Jeg søger sammen med min afdelingsleder Marianne Halkjær og alle vores fantastiske medarbejdere en ny kollega til dagvagt 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend.

Plejecenter Bredebo er et nyt og moderne plejecenter med 96 boliger fordelt på 4 afdelinger. Vi er placeret i det smukke Brede ved Mølleåen og Brede Torv, tæt på lokalbane og busforbindelser.

Vi søger dig, der er omsorgsfuld, pligtopfyldende og let til bens. Du skal have fingeren på pulsen – helst beboernes. Dine fremtidige kolleger er alle supersøde, med på beatet, fagligt stærke og engagerede i deres arbejde og beboernes velbefindende. Vi har nemt ved latter og hjælper hinanden. Og der er også mulighed for sociale aktiviteter udenfor arbejdstid.

Marianne er leder i afdelingen. For hende er det vigtigt, at alle har det godt med hinanden, at der skal være et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Marianne er meget tillidsbaseret og anerkendende i sin ledelsesstil, og der er god plads til nye ideer.

Du skal være dagvagt på en somatisk afdeling, så du skal have en interesse indenfor dette område.
Du skal kunne involvere beboerne aktivt i den behandling og pleje, der er brug for, samt kunne indgå i det tværfaglige samarbejde.

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone
  • engagerede teams med fokus på trivsel for både beboere og medarbejdere
  • et job med gode muligheder for faglig kompetenceudvikling
  • en hverdag der afspejles af de beboere der bor på plejehjemmet
  • en god introduktion og oplæring til arbejdet
  • faglig og kollegial sparring
  • et team med andre sundhedsfaglige medarbejdere
  • et samarbejde med dine kolleger, hvor du udfører grundlæggende sygeplejeopgaver på tværs i afdelingen og deltager i den daglige pleje og omsorg
  • Lyngby-Taarbæk kommune har fokus på opdateret og relevant efteruddannelse, så der er mulighed for udvikling af dine faglige kompetencer

Og ønsker at du:

  • har kendskab til Cura, det er en fordel men ikke et krav
  • er optaget af at skabe gode relationer til vores beboere, pårørende og dine kolleger
  • er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben, nysgerrig og anerkendende i din kommunikation
  • er struktureret og kan bevare overblikket
  • tænker kreativt og er en igangsætter, der kan motivere

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse 1. august eller hurtigst muligt.

Er du interesseret?
Vi håber, ovenstående har vagt din interesse og glæder os til at modtage din ansøgning.
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Halkjær på tlf. 20 13 54 72 eller plejecenterleder Tina Bardrum tlf. 29 22 03 30.

Ansættelsessamtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!