Jeg mangler en kollega - og ikke bare "en eller anden" - Altiden
Altiden
Hej,
Jeg hedder Torben, og jeg arbejder som ansvarshavende sygeplejerske på Skovsminde plejecenter i Græsted.
Jeg arbejder i aftenvagt og er rigtig glad for det. Jeg har det faglige ansvar, men jeg mangler en kollega. Ikke bare "en eller anden", men en som kan se sig selv i en rolle med overblik, faglighed, ro og menneskelig varme.
Du skal have lyst til at arbejde I fast aftenvagt - modsat mit rul, så vi dækker ugen godt ind sammen. Du får ansvaret i aftentimerne, men du står ikke alene. Der er både gode kollegaer, samarbejde med nattevagten og ledelse i ryggen - og så er vi ret gode til at hjælpe hinanden.
Du passer godt ind, hvis du....
- Er sygeplejerske og har lyst til at bruge din faglighed på et plejehjem/ældrecenter I aftenvagt - i fast rul, modsat mit. Du har måske erfaring fra ældreområdet, måske ikke - det vigtigste er at du brænder for at gøre en forskel i det nære.
- Tør tage ansvar - men også rækker ud, når noget er svært, hvilket det er engang imellem.
- Har en rolig tilgang og en god portion nysgerrighed på både mennesker og opgaver.
- Ikke stresser, når tingene spidser lidt til - og måske endda kan grine lidt bagefter.
Og hvad får du?
- En vigtig rolle i et varmt og fagligt stærkt team.
- Mulighed for at sætte dit præg - både på aftenvagten og samarbejdet med resten af huset.
- En hverdag med mening, hvor du gør en forskel.
- Og jeg, der glæder sig til at få en kollega og sparre med.
Du behøver ikke skrive en lang roman. Bare send et par linjer om dig selv, hvis det her rammer noget i dig.
Da jeg allerede mangler dig nu, så håber jeg at høre hurtigt fra dig, da vi indkalder løbende til samtaler.
Og hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte min centerleder Berit Weisenfeld på telefon 31230358
Vi glæder os til at høre fra dig - og håber, du har lyst til at tage ansvar sammen med os.
Mange hilsner fra Torben
ps. Du kan læse meget mere om min arbejdsplads her
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
Afdeling
Ældreområdet
Rolle
Sygeplejerske
Lokationer
Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Se vores ledige stillinger her
- Søg uopfordret indenfor ældreområdet Ældreområdet · Sjælland
- Social- og sundhedsassistent til Akaciegården Ældreområdet · Altiden Akaciegården - Ældreområdet
- Ledelse med varme og værdighed – er du den, vi leder efter? Ældreområdet · Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Altiden
Altiden har i alt ca. 20 enheder inden for ældre-, handicap- og hjemmepleje. Vi leverer tjenester i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.