Plejecenter Porsebakken søger social- og sundhedsassistent til nattevagt

Egedal Kommune



Vil du være med til at skabe en meningsfyldt hverdag for beboerne på Porsebakken – også om natten? Har du en høj grad af selvstændighed og beslutningskompetence – også om natten?
Trives du i et tæt samarbejde to og to – også om natten?

Så er det dig vi søger! Porsebakkens 48 beboer savner en faglig stærk og stabil nattevagt, til at hjælpe og støtte dem i nattens timer.

Om os
På Plejecenter Porsebakken bor der 48 borgere fordelt på tre / fire afdelinger. Beboerne på Porsebakken har brug for hjælp og støtte til at få god en hverdag. Derfor er dine 50 fremtidige kollegaer en tværfaglig personalegruppe, som består af pædagogisk personale, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og husassistenter.

Det bedste for beboerne er altid at sove om natten, men sådan er det ikke altid – og nogle af vores beboer skal både tilses og have hjælp fast. Opgaven omfatter både personlig hjælp og støtte, medicingivning, sondeernæring, hjælp og støtte til de gode nattevaner og også en tryg hånd og lidt snak.

Som nattevagt er du sammen med din kollega ansvarlig for Porsebakken om natten. I har kollegaer ude i kommunen som jeres tætteste samarbejdspartner, som der altid er mulighed for at kontakte, hvis der er sygeplejefaglige problemstillinger I skal have hjælp til eller har brug for sparring til.

Vi arbejder målrettet på at skabe en virkelighed hvor beboerne føler sig trygge - også om natten, og hvor personalet samtidigt er glade for at arbejde. Vi arbejder intensivt med at løfte den faglige kvalitet, så det gode liv går hånd i hånd med en sikker faglig indsats – og det gør sig også gældende om natten.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med en fast ”makker”. Alle vores nattevagter arbejder efter 7-7 modellen fra mandag aften til mandag morgen. Vi prioriterer kompetenceudvikling blandt vores medarbejder, også dig der arbejder om natten.

Vi tilbyder:
  • En dags fælles introduktion på rådhuset med kommunens øvrige nyansatte, og et efterfølgende introprogram over de næste måneder.
  • Lokal introduktionsforløb – introduktion foregår både om natten og om dagen, så du også lærer huset at kende mens her er lyst.
  • En kollega bliver din personlige kontaktperson og vil hjælpe dig bedst muligt
  • Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
  • En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
  • Supervision

Yderligere oplysninger
Mødetiden for vores social- og sundhedsassistenter i nattevagt er fra 22.45 – 07.15, da du vil deltage ved overlappet med både aften- og dagpersonalet (det svarer til 29,75 timer/ugen).

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

Vil du vide mere om stilling og arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Rikke Haas på telefon 7259 7069 og vi vil meget gerne vise huset frem og fortælle.

Ansøgningsfrist er den 25. juli 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Stillingen er ledig pr. 01. august 2025.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Porsebakken

Ansøgningsfrist: 25 July 2025

Placering: Nybøllevej 11, 2765, Smørum


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!