Plejehjemsleder til Plejehjemmet Skovbo og Gjesing Midtby
Esbjerg Kommune
Søger du job med mening, har en sundhedsfaglig baggrund og ledelseserfaring? Vi mangler en stærk plejehjemsleder til 2 mindre Plejehjem i Esbjerg.
Skovbo er et lille Plejehjem med 20 boliger til beboere med demens. Det ligger i rolige omgivelser med skov og park som nærmeste nabo.
Gjesing Midtby har 23 boliger målrettet både beboere med demens og almene behov. Heraf er en midlertidig bolig. Tæt på indkøbsmuligheder.
Begge steder lægges vægt på at skabe rammer for en varm og tryg hverdag, hvor beboeren kan bevare det gode liv og værdier, samt føre et liv med høj kvalitet og nærvær på trods af eventuelle fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger.
Struktureret kvalitetsudvikling med fokus på kerneopgaven har høj prioritet på plejehjem i Esbjerg Kommune. Vi betragter beboere og pårørende som vores vigtigste samarbejdspartnere og arbejder aktuelt for at udvikle på det, der giver værdi for beboeren.
Vi tilbyder et job, hvor udviklingen aldrig står stille, og hvor du bliver en del af en engageret ledergruppe, der altid står klar med sparring. Du tilknyttes en erfaren leder som mentor.
Som plejehjemsleder får du det faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar på plejehjemmene.
I 2025 vil der bl.a. være et særligt fokus på samarbejde med beboere og pårørende, inddragelse af civilsamfundet i livet på Plejehjemmene samt styrkelse af TRIO samarbejdet.
I Esbjerg kommune arbejder vi med en tillidsbaseret kultur og ledelsesform, fordi vi mener, at det kan frigive potentiale hos medarbejdere og ledere.
Vi søger:
En leder der er god til at skabe relationer og kan sikre samarbejdet både internt og udadtil med beboere, pårørende og samarbejdspartnere.
En leder, der sætter trivsel og arbejdsmiljø højt på dagsordenen, er synlig i driften og formår at tilpasse sin ledelse til den enkelte medarbejder.
En person med ledelseserfaring som kan lede forandringer, skabe retning og sætte klare rammer, så medarbejderne kender og kan udfylde det faglige råderum og derved lykkes med deres kerneopgave.
Det vil være en fordel, hvis du har diplom i ledelse eller anden lederuddannelse.
Tiltrædelse: 1. september 2025
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chef for Plejehjem Jane Klemmentsen, på 27 24 10 16 eller teamleder Elisabeth Leervad Dammark på 29 33 52 48.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 30. juni 2025
Samtaler afholdes tirsdag den 9. juli 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!