Vi søger ”FERIEHELTE” til hjemmeplejen Distrikt Svenstrup

Aalborg Kommune



Vil du redde dagen for ældre i eget hjem sommeren over? Så er det dig, vi akut søger til at hjælpe og støtte vores borgere i ferieperioden.

Vi kører ud fra Bautastenen 3 i Svenstrup, og det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort. Der er gode tog- og busforbindelser til Svenstrup, og der kan være fleksibilitet i forhold til mødetider.

Vi tilbyder dig et indholdsrigt feriejob – med mulighed for:

  • Bred kontakt med borgere og kolleger
  • Mulighed for udvikling af dine personlige kompetencer
  • Indgå i samarbejde med engagerede kolleger
  • Kendskab til sundheds- og ældreområdet

Du kommer til at varetage praktiske opgaver som for eksempel; anretning af mad, personlig pleje, påsætning af støttestrømper og hjælp til at komme i tøjet.

Vi får brug for dig i perioden juni-september 2025. Vi forventer, at du ikke selv skal afvikle lang sommerferie i denne periode. Vi kan tilbyde dig fuldtidsjob i dag/aftenvagt eller du kan selv være medbestemmende i forhold til dit timetal.

Du skal forvente at arbejde hver 2. weekend.

Vi forventer, at:

  • Du er fleksibel og omstillingsparat, f.eks. i forhold til ændringer i din vagtplan
  • Du kan arbejde sammen med forskellige faggrupper og vise respekt og empati for det enkelte menneske
  • Du kan planlægge din tid og arbejdsopgaver – vi benytter IPad som arbejdsredskab
  • Du er sober i forhold til din personlige fremtræden, og benytter den uniform, som er obligatorisk for vores medarbejdere
  • Du er mødestabil
  • Du lever op til vores værdier: nærvær, ansvarlighed og respekt

Er du studerende?
Så er det en meningsfuld måde at supplere din SU på. Planlægger du en karriere inden for sygepleje- eller social- og sundhedsområdet? Så kan du som ferieafløser erhverve relevant erfaring og evt. få et job i perioden frem til studiestart.

Er du ny afløser?
Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring enten i form af et introforløb eller introdage sammen med en kollega. Du får løn for disse dage.

Har du erfaring inden for området?
Vi sørger for at du bliver opdateret ift. opgaver og området – og opgaverne tilpasses dine kompetencer.

Er du klar til jobbet, så ring til Maiken Søndergaard Holm 9982 6196 mellem kl.8:00 og 14:00.

Ansøgningsfristen er den 16. juli 2025 - Vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende, så det er aldrig for sent at blive en del af holdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Afdeling: Svenstrup Borgerens Faste Team

Ansøgningsfrist: 16 July 2025

Placering: Bautastenen 3, 9230, Svenstrup J, Danmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 16.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!