Fast respiratorisk vikar søges med mulighed for fastansættelse
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 8270 Højbjerg
Mit navn er Christian.
Jeg er 43 år og har muskelsvind, sidder i kørestol og bruger respirator.
Jeg bor i mit eget hjem i Højbjerg, hvor jeg har brug for hjælp døgnet rundt.
Jeg har et godt og meget stabilt hold af hjælpere og søger nu en fast vikar til 1-2 faste længerevarende vagter om måneden og som derudover har tid og lyst til at vikariere ifm at holdets andre hjælpere er syge, holder fri eller har ferie.
JOBBESKRIVELSE:
Mine hjælpere betyder meget for mig og foruden at skulle hjælpe med mig alt i hjemmet, er mine hjælpere og vigtige, når jeg besøger familie, tager til koncerter eller til sportsbegivenheder.
Sport fylder meget i mit liv og jeg følger med i stort set alt. Har du lyst til at se fodbold, håndbold, tennis eller Formel 1 sammen med mig, sætter jeg stor pris på det.
Jeg knytter mig til mine hjælpere og derfor er det vigtigt, at vi har en god kemi, kan lave sjov sammen og samtidig respekterer hinanden.
Kunne dette give dig lyst til at møde mig og se, om et job hos mig kunne være noget for dig, så send mig en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv.
Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har erfaring, men det er ikke en nødvendighed, da du vil få en grundig oplæring hos mig.
Om du er mand, kvinde, ung eller gammel betyder ikke noget. Du skal bare være sød, engageret, tålmodig, grundig og indstillet på at være fleksibel.
Ligesom at jeg bliver afhængig af dig, vil du også få et tæt samarbejde med dine kollegaer og i fællesskab med dem sikre, at jeg har en hjælper hver eneste dag året rundt.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.
M.v.h.
Christian.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort
- Fleksibel
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst mulig
- Vikar
- Sidste frist for ansøgning: 06.07.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200026
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.