Vi søger engagerede social- og sundhedshjælpere til faste dagvagtsstillinger på 37 timer

Albertslund Kommune



Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens ældrepleje?
Søger du en arbejdsplads i udvikling med nylig etablering af nye faste teams i forhold til den kommende ældrelov. Vi gik i februar måned i luften med de nye teams og vi er kommet rigtig godt i gang hermed med en utrolig positiv opbakning fra personalet i hjemme- og sygeplejen.

Vi vil rigtig gerne arbejde videre af den vej med et positivt og læringsrigt arbejdsmiljø.

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund kommune til et godt sted at arbejde.

Vi søger engagerede social- og sundhedshjælpere til faste dagvagtsstillinger på 37 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend.
Har du lyst til at være en del af et team, hvor vi sammen skaber trygge rammer for både borgere og kollegaer? Så læs videre!

Men hvad betyder det for dig?

  • Tættere relationer: I et fast team arbejder du sammen med de samme kollegaer, hvilket giver et stærkt samarbejde, tættere kommunikation og større trivsel i hverdagen.
  • Mere indflydelse på din dag: 20% af vores planlægning af dagen foregår i de små teams, så du har mulighed for at være tæt på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen og sikre gode, sammenhængende borgerforløb.
  • Faglig sparring og vidensdeling: Vi arbejder aktivt med faglig udvikling, hvor vi lærer af hinanden på tværs af faggrupper og sammen drøfter komplekse borgerforløb.
  • Faglig støtte tæt på dig: Hvert team har en dedikeret faglig leder, der støtter dig og dine kollegaer – både i forhold til borgerforløbene og din egen kompetenceudvikling.
  • Bedre sammenhæng i borgerforløbene: Ved at arbejde i små faste teams sikrer vi, at borgerne møder de samme medarbejdere. Det skaber større tryghed og bedre pleje.
  • Sammen står vi stærkere: I de små teams støtter vi hinanden, deler erfaringer og udvikler løsninger i fællesskab, så vi sikrer en høj kvalitet i plejen og en stærk holdånd.

Hos os er fællesskab og faglighed ikke bare ord – det er grundlaget for vores måde at arbejde på.

Hos os får du også:

  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel og et trygt arbejdsmiljø – vi ser og værdsætter hinanden.
  • Mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler os og skaber den bedste pleje for borgerne.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder uddannelse og oplæring af elever.
  • Individuel introduktion og støtte, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre social- og sundhedshjælpere, hvor vi sammen skaber helhedspleje.
  • En arbejdsplads præget af engagement, smil og humor, hvor der er plads til at sætte dit præg på udviklingen.

Hvem er du?

  • Uddannet social- og sundhedshjælper.
  • En teamplayer, der værdsætter samarbejde og bidrager til en positiv kultur og et trygt arbejdsmiljø.
  • Har erfaring med eller interesse i at arbejde med borgere med demens og social udsathed.
  • Bevidst om dine kompetencer og ansvarsområder i forhold til plejeopgaver.
  • Stabil og fleksibel i dit arbejde og kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt.
  • Har lyst til at arbejde med borgerne ud fra et rehabiliterende fokus, hvor deres behov og ressourcer er i centrum.
  • Motiveret for at være en del af en organisation i udvikling og klar til at bidrage aktivt til den nye organisering med små faste teams.

Løn- og ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund kommune har røgfri arbejdstid.

Der indhentes offentlig straffeattest.

Hjemmeplejen har lokation på to matrikler, i Skyttehusene og i Værkstedsgården.

Skulle du være interesseret, så vil vi vente spændt på at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt venligst
distriktsleder Lene Theill på tlf. 23274748, mail
eller Mette Morsing tlf. 40129525, mail

Ansøgningsfrist 08-07-2025
Vi afholder løbende samtaler.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber.
Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere.
Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene.
Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København.
Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere.
Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder.
Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Rehabiliteringsafdeling

Ansøgningsfrist: 08 July 2025

Placering: 2620, Albertslund, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 08.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 08.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!