Pædagog / pædagogisk assistent til Grauballe Børnegårds Børnehave

Silkeborg Kommune



En fuldtidsstilling som pædagog/pædagogisk assistent til Grauballe Børnegårds Børnehave pr. 1. september 2025.

Er du fagligt stærk og brænder du for at arbejde med Nest-inspireret pædagogik?

Brænder du for at arbejde med små børnefællesskaber og tage udgangspunkt i barnets perspektiv?

Vil du være med til at skabe et godt børneliv? Er du god til at tænke ud af boksen?

Hvis du kan svare ja til dette, så er det måske dig, vi søger til vores børnehave.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Grauballe Børnegård
Daginstitutionen Gudenåen består af tre børnehuse, som ligger i Grauballe, Ans og Fårvang.

Grauballe Børnegård er placeret i hjertet af Grauballe – et område, hvor by og land mødes. Området oplever stor tilflytning, hvilket har medført en positiv udvikling i børnehuset. Vi har i dag 75 børnehavebørn, 33 vuggestuebørn og gæstedagpleje.

Grauballe Børnegård er et velfungerende hus med engagerede medarbejdere, der prioriterer høj faglighed og små børnefællesskaber i det daglige arbejde.

Vores pædagogiske fundament
Vi arbejder ud fra vores kerneopgave, som er at skabe en hverdag, hvor børnene:

  • Får mod til at møde og udforske verden
  • Oplever livsglæde og tro på sig selv
  • Får lyst og evne til at deltage i forpligtende fællesskaber og lærer at forstå sig selv og andre

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et åbent og indbydende hus med plads til glæde, humor og forskellighed
  • En imødekommende og engageret personalegruppe
  • Høj faglighed og mulighed for vidensdeling på tværs af teams og børnehuse
  • En fleksibel hverdag med fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold
  • Gode fysiske rammer både ude og inde samt et tæt samarbejde med lokalområdet
  • En praksisnær leder, der er synlig i dagligdagen og klar til faglig sparring
  • Arbejde med en Nest-inspireret tilgang

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der:

  • Er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor og kan skabe gode leg- og læringsmiljøer
  • Kan arbejde med relationer og støtte børns udvikling i både små og store fællesskaber
  • Har overblik, er engageret og omstillingsparat samt tager ansvar
  • Er fagligt velfunderet og reflekterende
  • Har en anerkendende, inkluderende og ressourcefokuseret tilgang til børn, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Kan tænke nyt og finde nye veje i det pædagogiske arbejde
  • Bidrager konstruktivt og fagligt i teamsamarbejdet

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lasse Bliksted Christensen på tlf. 2011 1273 eller institutionsleder Sanne Bødker på tlf. 2011 1584.

Ansøgningsfrist fredag 4. juli 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Grauballe Børnegård

Ansøgningsfrist: 04 July 2025

Placering: Grauballe Gudenåvej 10, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 04.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 04.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!