Afdelingsleder søges til Hinneruplund Plejecenter
Favrskov Kommune
Vil du sætte retning og skabe nærværende ledelse? Så er det dig, vi søger!
Har du viljen og lysten til at fortsætte en kultur- og kvalitetsudviklingsproces, hvor vi tager afsæt i at skabe det meningsfulde liv sammen med og for beboerne og deres familier og netværk?
Vil du være med til at fortsætte udviklingen af Hinneruplund Plejecenter, som skal kendetegnes for faglighed, stærke relationer, hjemlighed og godt samarbejde med beboere og deres familie og netværk?
Drømmer du om at gå forrest, være nærværende for beboere, deres familie og medarbejdere og ledere og være med til at skabe den bedste faglige pleje og omsorg, med kontinuitet, kvalitet og personcentret omsorg?
Plejecenter Hinneruplund står i øjeblikket midt i en forandringsproces, hvor vi arbejder intenst med vores arbejdsmiljø, kompetenceudvikling af vores medarbejdere, et stærkt fokus på vores samarbejdskultur og kontinuerlige og strukturerede kvalitetsforbedringer.
Stillingen kræver en erfaren leder, som har gode resultater med sig, og som står stærkt i sin lederidentitet. En rygsæk fyldt med ledererfaring, en lederuddannelse og sundhedsfaglig baggrund vil være et plus.
Stillingen er ledig 1. oktober 2025Om Hinneruplund Plejecenter
Hinneruplund Plejecenter er en del af Hinneruplund Ældrecenter og ligger centralt i Hinnerup med kort afstand til både natur og byliv. Plejecentret består af 63 boliger, heraf 18 demensboliger i et skærmet afsnit. Vi arbejder ud fra en personcentreret omsorg, hvor beboernes livskvalitet, tryghed og medbestemmelse er i centrum.
Vores hverdag er præget af høj faglighed, stærke relationer og et tæt samarbejde med beboere, pårørende og frivillige. Vi har et engageret team bestående af social- og sundhedspersonale, centersygeplejersker og aktivitetsmedarbejdere, som alle brænder for at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for beboerne.
Vi er i gang med en spændende udviklingsrejse, hvor vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og kvalitetsforbedringer. Kulturen er præget af åbenhed, nysgerrighed og en fælles ambition om at gøre en forskel – hver dag.
I forvaltningen Social og Sundhed har vi en vision: Sammen om et sundt og værdigt livVi efterspørger:
- At du har erfaring med at lede ledere og medarbejdere
- At du kan lykkes gennem andre, og skabe følgeskab
- At du sætter lederne fri og giver dem mulighed for at skabe deres eget ledelsesrum inden for de overordnede rammer
- At du har solid erfaring ift. ledelse gerne indenfor ældre og sundhedsområdet
- En brændende lyst til både at videreføre og gentænke den måde, vi yder omsorg og pleje til beboerne på
- At du trives i et arbejdsliv, der er fuld af forandring
- At du trives i en hverdag på plejecentret, hvor relationer, nærvær og stjernestunder er vigtige pejlemærker
- At du har en ledelsesfaglig baggrund, og et diplom i ledelse eller lignede relevant lederuddannelse
- At du har stærke relationelle kompetencer
- At du kan arbejde systematisk og struktureret med opgaverne
Du kommer til at gå forrest i at arbejde systematisk med kvalitetsforbedringer, både sundhedsfagligt og med beboernes livskvalitet og omgivelser generelt.
Det er af afgørende betydning, at du er bevidst om at være rollemodel og er insisterende på, at alt, hvad vi gør – det gør vi med afsæt i at skabe værdi for beboerne.Derfor skal du vælge os
- Du vil blive en del af et stærkt ledelseteam, hvor vi sætter borgerens hverdag og behov øverst på dagsordenen.
- Du vil indgå i et tæt ledelsesfællesskab med hele ældreområdet i Favrskov Kommune. Du vil hurtigt blive smittet med vores begejstring for at være ”sammen om et sundt og værdigt liv” og vi fungerer som hinandens sparringspartnere på tværs af lokationer, fagligheder og opgaver
- Der er altid hjælp at hente, og vi sætter en fælles ære i sammen at vægte trivsel på arbejdspladsen – for hinanden, for medarbejderne og i særdeleshed for beboerne
- Du vil blive tilknyttet en mentor, som vil understøtte dig den første tid i ansættelsen, og vores stærke lederhold står altid klar for råd og sparring.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Plejecentre Øst Anette Eriksen på tlf. 60 54 84 05 (send gerne en sms for at blive ringet op), hvis du har spørgsmål til stillingen.
Læs mere om stillingen i job- og personprofilen her: Afdelingsleder til Hinneruplund Plejecenter | Favrskov.dkLøn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde, og lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Favrskov Kommune.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Din nærmeste leder vil være områdeleder Anette Eriksen.
Første samtale forventes afholdt den 22. august 2025. Hvis du går videre til anden samtale, vil du indgå i et testforløb ved ekstern testkonsulent. Der vil i denne forbindelse være testtilbagemelding den 25. august 2025 om formiddagen. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 26.august 2025 efter kl. 14.00.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!