Pædagogmedhjælper søges til børnehaven i Børnehuset Kirsebærgården
Allerød Kommune
Kan du være en god rollemodel for en flok 3-6 årige? – er du imødekommende, legende, omsorgsfuld, pligtopfyldende, fleksibel og med lyst til at lære af dine kommende kolleger? Så kan det være vi er et godt match! Tiltrædelse den 1. august eller snarest derefter. Fastansættelse på op til 37 timer pr. uge.
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave, hvor 40 børn hver dag er sammen med 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere/ pædagogiske assistenter.
Vi er en del af Børnehuset Kirsebærgården med i alt ca 80 børn.
Vi leger og laver aktiviteter inde og ude hver dag, tager på ture, pjatter & trøster og hjælper hinanden med de praktiske opgaver.
Man har et fast mødeskema indenfor vores åbningstid mandag-torsdag 6.35-16.45 og fredag 6.40-16. Som en del af arbejdstiden deltager man månedligt i hus-/personalemøde en gang månedligt kl. 17-20.
Derfor skal du søge hos os:
- Vi er ”det nære i det store”. Vores børnegrupper er små og overskuelige, så du lærer børn, forældre og kolleger godt at kende og samtidig er der et stærk fagligt team i ryggen både lokalt og fra de andre afdelinger af Lillerød Børnehus.
- Der er mulighed for stor indflydelse på egen arbejdstid. Vi har afprøver fx mulighederne for en skemafri dag om ugen eller tid reserveret til forberedelse og skriftligt arbejde, alt efter hvad der giver den enkelte medarbejder god balance i arbejdslivet.
- I Lillerød Børnehus får du nem adgang til faglig sparring og udvikling, da ledelsen og PPR og andre tværfaglige samarbejdspartnere er tæt på og nemt tilgængelige.
- Alle medarbejdere har arbejdet med Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn, så alle børn bliver mødt positivt, anerkendende og med nysgerrighed på barnets perspektiv.
- Vi vægter kompetenceudvikling højt og prioriterer deltagelse i den løbende fælles udvikling af dagtilbudspædagogikken i Allerød Kommune. Pt fokuseres vi på sprogpædagogik, og der vil efterfølgende komme et uddannelsesforløb om tilknytning.
- Vi har en meget engageret forældregruppe, som er rigtig god til at påskønne vores arbejde i hverdagen, og vi er en personalegruppe, som har det godt sammen og støtter hinanden internt og på tværs af husene.
Om os
Børnehuset Kirsebærgården er en del af Engholmklyngens tre børnehuse, hvor vi alle vægter ”det nære i det store”. Vi har seks mindre huse på flere matrikler, der alle ligger i et attraktivt område tæt på Allerød centrum.
Her kan du se os fortælle lidt om Engholmklyngen:
Er du interesseret?
For evt. spørgsmål eller aftale om besøg kontakt børnehaven på 23 39 11 03 (spørg efter Malene eller Camilla). Du uploader din ansøgning og CV via linket i annoncen senest den 8. juli. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Børnehuset Kirsebærgården
Ansøgningsfrist: 08 July 2025
Placering: Kirsebærgården 3-5, 3450, Allerød
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Allerød Kommune
Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.