SSH til udekørende aftenteam i Distrikt Erritsø/Taulov, Hjemmeplejen
Fredericia Kommune
Vil du gøre en forskel – og samtidig udvikle dig fagligt i et stærkt fællesskab?
Kunne du tænke dig at blive en del af vores udekørende plejeteam, og har du mod på at tage del i den daglige koordinering, opfølgning og pleje i borgernes eget hjem? - så har vi jobbet!
Hos os får du mulighed for at få indflydelse, bringe din faglighed i spil samt gode muligheder for at udvikle dig og styrke dine kompetencer.
Om jobbet
Du bliver tilknyttet Distrikt 6, som dækker Erritsø/Taulov og består af ca. 90 dedikerede kolleger, der arbejder i dag- og aftenvagter. Vi arbejder i faste teams, hvilket skaber kontinuitet og tryghed for både borgere og medarbejdere. Vores tilgang er rehabiliterende, og du vil have et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og Visitationen.
Vi lægger vægt på udvikling, et godt arbejdsfællesskab samt at opretholde balance i hverdagen.
Dine opgaver og rolle
- Udføre pleje og omsorg i borgernes eget hjem.
- Samarbejde tæt med øvrige faggrupper.
- Bidrage til koordinering og daglig opfølgning.
- Indgå aktivt i teamet og den fælles opgaveløsning.
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet SSH – hos os er der plads til at være ny.
- Du er en engageret og stabil kollega med godt humør, som har lyst til at være en uundværlig medspiller på vores hold.
- Du bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø og udviser en høj grad af ansvarlighed og arbejdsmoral.
- Du arbejder selvstændigt og har overblik, så du kan strukturere og prioritere arbejdsopgaverne.
- Du trives i et tæt samarbejde, hvor vi løfter i flok om fælles opgaveløsninger, og hvor alle er vigtige for at få helheden til at fungere.
Vi tilbyder
- En god start med mentorordning og tid til oplæring.
- Betalt pause hver dag.
- Et godt socialt fællesskab med sociale arrangementer.
- Løbende faglig sparring og udvikling i hverdagen.
- Mulighed for uddannelse og kurser, der styrker din faglighed.
- En nærværende ledelse, der prioriterer dialog og trivsel.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Distriktsleder Lene Jensen, 22394102,
Afdelingsleder Birgit Pele. 2208909,
Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. september 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 18. juli 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
14. juli 2025.
Afdeling: Erritsø-Taulov
Ansøgningsfrist: 14 July 2025
Placering: Erritsø Bygade 85, 7000, Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.