Vil du gøre en forskel, når verden sover? Bliv timelønnet nattevagt på Ø1 stuen – og oplev psykiatri på højeste niveau.

Region Sjælland



Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller under uddannelse? Kan du se dig selv prøve kræfter med intensiv psykiatri? Så er det måske dig, vi leder efter som timelønnet nattevagt på Ø1 stuen.

Vi søger dig, der brænder for at skabe tryghed, ro og struktur om natten for patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger. Din indsats bidrager til, at vores patienter får den bedst mulige nattesøvn og kan vågne til en ny dag med overskud og håb.

Om os:
Ø1 Stuen er et lukket intensivt sengeafsnit med 14 pladser, hvor vi modtager voksne patienter med svære psykiske lidelser – ofte i akut krise eller med behov for tæt observation og behandling. Her arbejder vi målrettet med at skabe stabilitet, struktur og menneskelig kontakt, så patienterne får ro og mulighed for bedring – også om natten.

Vi har fokus på tværfagligt samarbejde, deeskalering, Safewards, recovery, og vi arbejder aktivt med at udvikle vores arbejdsmiljø og faglighed. På Ø1 Stuen bliver du en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, en nærværende ledelse og et stærkt fagligt fællesskab.

Som en del af nattevagten er du en nøglespiller i at sikre kontinuitet i plejen og bidrage til et stabilt og beroligende miljø. Du bliver en del af et team, der hjælper hinanden og lægger vægt på både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Hvorfor vælge Ø1 stuen som timelønnet?
Fordi du hos os får meget mere end et job – du får erfaring, faglig sparring og fleksibilitet.

  • Du bliver en del af et stærkt og dedikeret team
  • Du får erfaring med intensiv psykiatri, som du kan bruge i mange sammenhænge
  • Du arbejder med nærvær, observation og struktur
  • Du får grundig introduktion og støtte – vi passer på hinanden
  • Du får fleksibilitet til at tilpasse vagter efter dit studie, job eller privatliv
  • Muligheden for at gøre en mærkbar forskel for mennesker i krise

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller under uddannelse
  • Har lyst til at lære intensiv psykiatri at kende – erfaring er ikke et krav, vi sørger for grundig oplæring
  • Trives i rollen som rolig, nærværende og professionel nattevagt
  • Har blik for både struktur og relationer i din tilgang til patientpleje

Måske bliver det starten på din fremtid i psykiatrien?

Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos Oversygeplejerske Kimmie Frandsen på telefon 93569838 eller skrive på

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kimmie Faarborg Frandsen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93569838

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
043844

JOBTYPE
Deltid under 21 timer

OPSLÅET
25. juni 2025

ANSØGNINGSFRIST
1. august 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2025


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!