Pædagog eller SOSU-assistent til Aage Holms Vej – et botilbud i udvikling
Hjørring Kommune
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor kerneopgaven er fokus for det fælles arbejde? Et sted hvor der arbejdes målrettet for at imødekomme borgernes ønsker og drømme, og hvor den fælles faglige indsats forstås som afgørende for borgernes trivsel?
Vi søger en socialpædagog eller social- og sundhedsassistent i et barselsvikariat i en periode på 1 år.
Vikariatet er 37 timer pr. uge i skiftende dag- og aftenvagt med weekendvagt hver anden weekend i lige uger.
Du bliver tilknyttet et hus med 6 dejlige beboere, som har behov for pleje, omsorg og pædagogisk tilgang. Der er en del sundhedsfaglige opgaver som CPAP, porteneb, ilt og sondemad, hvilket du bliver oplært i. Der er også en del forflytninger, hvor vi altid er 2 medarbejdere.
Vi tilbyder:
- Engagerede og kompetente kollegaer.
- Et stærkt tværfagligt kollegialt fællesskab - med respekt for hinandens forskellige kompetencer og faglighed.
- Et fagligt fællesskab med andre faguddannede på tværs af de enkelte afdelinger. Den neuropædagogiske tilgang er en fælles faglig metode for alle på Aage Holms Vej.
- En sund og lærende arbejdskultur, hvor sparring, følgeskab i opgaven og faglig udvikling vægtes højt.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed, åbenhed, dialog og arbejdsglæde er i fokus.
- Supervision.
Din profil:
- Du er uddannet pædagog, eller social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring indenfor udviklingshæmning og multihandicap.
- Du kan italesætte og dele ud af din faglighed.
- Du har respekt og forståelse for, at arbejdet foregår i borgernes hjem.
- Du er en god rollemodel, er tydelig og ægte i din fremtoning.
- Du er medansvarlig for god trivsel i opfyldelsen af kerneopgaven.
- Du skal kunne arbejde i teams og tage ansvar.
- Være indstillet på at deltage i supervision.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed og ordentlighed i opgaveløsningen.
Botilbuddet Aage Holms Vej er et specialiseret botilbud på Socialområdet i Hjørring Kommune. Der er 48 selvstændige lejligheder fordelt på 8 huse, inklusiv 1 aflastningslejlighed og 2 skærmede lejligheder.
Borgergruppen spænder vidt med voksne over 18 år, med deres forskellige komplekse fysiske, kognitive og sundhedsmæssige udfordringer. Vi prioriterer tæt tværfagligt samarbejde mellem socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker om både de socialpædagogiske, de sundhedsfaglige og de plejemæssige opgaver omkring borgerne.
Vi har fokus på kerneopgaven, og med udgangspunkt i den enkelte understøtter vi borgernes selvstændighed og trivsel i hverdagslivet.
Vi er en stor arbejdsplads med pt. ca. 140 medarbejdere med det fælles mål, at Aage Holms Vej skal være et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at være pårørende.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er d. 18. juli 2025. Samtaler forventes afholdt d. 30. juli 2025.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Er du nysgerrig og vil høre nærmere om vikariatet, er du velkommen til at kontakte tilbuddets leder Kirsten Larsen på tlf.: 23367133.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Stillingsbetegnelse:
Pædagog eller SOSU-assistent til Aage Holms Vej – et botilbud i udvikling
Ansøgningsfrist:
18. juli 2025
Ansættelsessted:
Aage Holms Vej 8.18
Hjørring
Jobtype:
Pædagogisk arbejde
Ansættelsessamtaler:
30-07-2025
Tiltrædelse:
1. august 2025 - eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
37 timer/uge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.