En pædagog og en pædagogisk assistent/medhjælper til Sølystskolens SFO

Silkeborg Kommune



Sølystskolen ligger i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt på byens søer og kulturtilbud. Skolen rummer en grundskole (0.–5. årgang), en udskoling (6.–9. årgang) med idrætsklasser, modtagelsesklasser samt specialklasser for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Med over 720 elever arbejder vi målrettet for, at alle bliver så dygtige som de kan.

Vi vil være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor høj faglighed og stærke fællesskaber går hånd i hånd. Vi er landskendt for vores arbejde med sprogbaseret undervisning, hvor vi hver eneste skoledag fastholder et højt ambitionsniveau.

Vi søger en pædagog og en pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper
Er du fagligt ambitiøs, initiativrig og trives i et mangfoldigt læringsmiljø? Så skal du helt sikkert læse videre, for lige nu søger vi to profiler til vores SFO, klub og grundskole.

På Sølystskolen arbejder vi ud fra en systemisk anerkendende tilgang, som beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Vi fokuserer på muligheder, udvikling og alt det, der lykkes.

Vi forventer, at du:

  • Har et naturligt drive og ikke bange for selv at tage initiativ til aktiviteter, men også lade dig inspirere af ideer fra børnene, deres forældre eller fra dine andre kollegaer
  • Går konstruktivt ind i konflikter og bevarer roen i tilspidsede situationer
  • Er en tydelig og stabil voksen, der skaber trygge rammer for børnene
  • Kan skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer med børn og voksne
  • Ser værdien i at organisere og afvikle meningsfulde og udviklende læringsmiljøer i samarbejde med dine kollegaer
  • Har erfaring med aldersgruppen (0.–6. årgang) og skole-hjem-samarbejde

Du bliver en del af et team bestående af både erfarne og nye kræfter, med god sparring og fokus på en anerkendende og pragmatisk pædagogik. Et team af kollegaer med en bred vifte af forskellige baggrunde, interesser og kompetencer som glæder sig til at samarbejde med dig. Et team som altid har fokus på at sætte sine forskelligheder i spil, til gavn for børn og unges livsduelighed med henblik, at skabe det gode fritidsliv for alle børn på Sølystskolen.

Der er tale om to faste stillinger på 34 timer ugentligt.

Ansættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Ivan Børsting på .

Samtaler afholdes løbende i august måned, så du skal bare i gang med at skrive din ansøgning.

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen når de rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Sølystskolen

Placering: Gran Allé 20, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!