300169 – Har du lyst til et meningsfuldt job med gode rammer og et fantastisk team? – Hillerød
Handicapformidlingen
www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 3400 Hillerød
Søg jobbet: Ansøg her
Vil du være en del af et godt, velfungerende hjælperteam og arbejde i flotte omgivelser, hvor der er styr på tingene – og hvor du bliver taget godt imod?
LIDT OM RONNI
Ronni er en 43-årig ingeniør med hjertet på rette sted og styr på det meste. Han lever et aktivt og selvstændigt liv – med lidt praktisk støtte fra sit hjælperteam. Han er bruger kørestol men er kognitivt velfungerende, og har behov for respiratorisk behandling via tracheostomi og hjemme-respirator.
Han bor i flotte, moderne omgivelser i et nyopført rækkehus med god plads og et indrettet hjælperværelse med lænestol. Her er det rart at være – både for Ronni og hans hjælpere.
Ronni lader sig ikke begrænse – hverken af respirator eller kørestol – og deltager gerne i sociale aktiviteter, udflugter og hverdagslivets mange facetter.
JOBBESKRIVELSE
Vi søger en ny respiratorisk hjælper til et velfungerende team, hvor samarbejde, ro og ansvar går hånd i hånd. Du bliver en del af en fast hjælpergruppe, der dækker 24-timers overvågning og respiratorisk behandling i hjemmet.
Erfaring er ikke et krav – vi leder efter dig, der er nysgerrig og engageret. Du bliver oplært grundigt efter RCØ’s model for “Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet”. Ronni bidrager selv aktivt til din oplæring, og du får støtte hele vejen – både fra teamleder og kolleger.
HVAD VI TILBYDER:
- En borger der er selvkørende og samarbejdsvillig
- Et godt hjælperteam og stærkt sammenhold
- Stabile og fleksible vagter – planlægges i samarbejde
- Et hjælperværelse med gode faciliteter
- Flotte og rummelige omgivelser
- En hverdag med mening, variation og humor
ARBEJDSTID:
Stillingen er på ca. 29 timer om ugen fordelt i et 4-ugers rul:
- 5 dagvagter (kl. 07.30–23.00)
- 4 nattevagter (kl. 23.00–08.45)
Du skal kunne træde til ved sygdom og ferie – fleksibilitet er vigtigt, og det samme er hensynet til dine egne behov, som vi forsøger at imødekomme i planlægningen.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Stabil og fleksibel
- Ikke ryger
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 29 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 30.09.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 3 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så : Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Kia Kildegaard på mail: eller på telefon: 71 99 50 19 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300169
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.