Social- og sundhedsassistent til Fjordhuset, Hundested Plejecenter

Halsnæs Kommune



– Hvor faglighed og relationer skaber trivsel for mennesker med demens
I Fjordhuset tror vi på, at trivsel opstår i trygge relationer – og at faglighed er nøglen til at aflæse og forstå de små signaler, som mennesker med demens giver os. Hos os handler pleje ikke kun om opgaver, men om nærvær, menneskelighed og høj faglig bevidsthed.

Vi er en tværfaglig personalegruppe på ca. 28 kollegaer, som sammen skaber rammerne for en værdig, levende og meningsfuld hverdag for beboerne. Fjordhuset er en del af Hundested Plejecenter og er målrettet mennesker med svær demens.

Trivsel starter i relationen
Hos os deltager alle i den daglige pleje – ikke kun fordi det er nødvendigt, men fordi det er her, tilliden opstår. Og det er gennem den tillid, at vi kan se, mærke og forstå beboerens behov, ønsker og velbefindende.

Som assistent bliver du derfor en vigtig relationsperson i beboernes liv – og samtidig en faglig garant for, at omsorgen er professionel, gennemtænkt og dokumenteret.

Dine opgaver

  • Du deltager i plejen og skaber relationer med beboerne som en del af hverdagen
  • Du er kontaktperson for 8 beboere og følger deres trivsel tæt
  • Du har sundhedsfagligt ansvar: handleplaner, medicin, opfølgninger, observationer
  • Du er den der primært samarbejder med læger, terapeuter og andre relevante fagpersoner
  • Du vejleder assistentelever og enkelte sygeplejestuderende
  • Du deltager i faglige fora og beboerkonferencer med fokus på udvikling og kvalitet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads hvor relationer og trivsel er omdrejningspunktet
  • Et kollegialt fællesskab med høj faglighed og stærk tværfaglighed
  • En ledelse, der støtter, anerkender og giver plads til faglige idéer
  • Tid og rum til at arbejde grundigt med beboerne og skabe nærvær
  • Oplæring tilpasset dine erfaringer og kompetencer
  • Faglige møder og refleksion som en del af hverdagen
  • En personalegruppe med humor, omsorg og respekt
  • Du vil primært arbejde om dagen og have arbejdsweekend hver 3. weekend.
  • Timetallet afhænger af dine ønsker, men vi lægger op til 30-37 timer pr. uge eller efter aftale.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring med – eller interesse for – demensområdet
  • Værdsætter relationel omsorg som en del af din faglighed
  • Ser faglig refleksion og dokumentation som redskaber til at øge trivsel
  • Er god til at aflæse og forstå beboere, der ikke altid kan udtrykke sig med ord
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og sætter pris på samarbejde
  • Tør bringe både din faglighed og personlighed i spil.

Her får du mulighed for at bruge din faglighed til noget, der giver mening – og blive en del af et sted, hvor både beboere og medarbejdere trives i fællesskabet.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger

  • Stillingen ønskes besat 1. september
  • Ansøgningsfrist søndag den 20. juli
  • Ansættelsessamtaler 22. eller 23. juli.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Hundested Plejecenter

Ansøgningsfrist: 20 July 2025

Placering: Søndergade 81A, 3390, Hundested


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!