Tre læringspartnere søges til at styrke det sundhedsfaglige arbejde på Center for Senhjerneskade

Kolding Kommune



Center for Senhjerneskade er i udvikling og har brug for tre læringspartnere, der brænder for det sundhedsfaglige borgerrettede arbejde som har lyst til og evner kollegial sparring og læring.

Fagcentret lykkes med kerneopgaven, ”når voksne mennesker med senhjerneskade

oplever en meningsfuld hverdag, hvor vi værdigt møder og samarbejder med den enkelte om at mestre og udvikle sit liv og identitet”

Centeret har fokus på at styrke den faglige indsats omkring og med borgerne. Vi arbejder på at styrke et lærende miljø med en positiv feedback kultur, hvor medarbejderne sammen skaber det bedste udviklingsmiljø for den enkelte borger.

Senhjerneskade er et speciale der kræver en stærk og reflekteret faglig tilgang fra mange fagligheder, der skal levere i et tværfagligt sammenspil og med mange krav.

Vi søger tre læringspartnere på 30/37 timer med arbejdstid i hverdage som er placeret primært i dagtimerne. Som en del af ansættelsen har du som læringspartner til opgave at skabe læring sammen med kolleger på det sundhedsfaglige område. I et samarbejde med den sundhedsfaglige koordinator og afdelingslederne er opgaven at løfte praksis i det borgerrettede arbejde på de sundhedsfaglige borgeropgaver for alle medarbejdere uanset faglig baggrund.

Som læringspartner bliver du tilknyttet et af de tre teams på Sjællandsvej. Dit arbejde vil være delt mellem 15 timer som læringspartner og resten af din ansættelse indgår du i på lige fod med dine øvrige kollegaer.

Du får et tæt fagligt samarbejde med den sundhedsfaglige koordinator og afdelingslederen, som er tovholder på det sundhedsfaglige arbejdsområde.

Hvem er du?
Du kan varetage opgaven med et solidt udgangspunkt i din uddannelse som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, gerne med en bred klinisk erfaring. Har du erfaring og viden fra at arbejde med det sundhedsfaglige indenfor socialområdet eller hjerneskadeområdet er det bestemt interessant.

Som læringspartner har du øje for udvikling af praksis og kan understøtte implementering af nyt. Du kan arbejde med både planlægning, opfølgning og implementering i det daglige arbejde, hvor du udviser selvstændighed og samtidig understøtter det gode samarbejde i teamet.

Du tager naturligt ansvar og har lyst til at gribe og lande opgaver på egen hånd samt at arbejde med at opbygge og fastholde en struktur, der er meningsgivende for borgerne og kollegaer.

Du skal evne naturligt at skifte mellem både at være en god kollega og i andre situationer at være kollegers læringspartner. Du kan skabe tillid og sammenhæng mellem teori og praksis med værdiskabelse for borgerne som det altoverskyggende mål.

Det vægtes højt, at du har kompetencer til at arbejde systematisk og struktureret, og kan få udviklingstiltag omsat i praksis og forankret i organisationen, som består af forskellige faglige baggrunde og vidensniveau i forhold til det sundhedsfaglige.

Du trives i en samarbejdende rolle, hvor du opbygger tillidsfulde relationer med både kolleger, ledere og eksterne partnere.

Du bidrager til sammenhæng ved at du som type finder det naturligt at samarbejde og deltage aktivt i hverdagen med kolleger, hvor du på en konstruktiv måde samarbejder og bidrager med dit faglige perspektiv og kompetencer.

Du værdsætter det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til smil og kollegialt fællesskab.

Dine evner og interesser

  • Du kommunikerer klart og engagerende, både skriftligt og mundtligt og er komfortabel med undervisning og ’bedside’ learning.
  • Kan vejlede i praksis i den konkrete opgaveløsning og motivere til forandring
  • Er selvtilrettelæggende, struktureret og overblik – også når det går stærkt
  • Er nysgerrig, modig og tør udfordre eksisterende praksis
  • Er kreativ og kan tænke nye veje ind i opgaveløsningen
  • Har gode samarbejdsevner og er tillidsskabende og god til at skabe relationer
  • Deler og investerer tid og faglighed i dine kolleger

Dine opgaver

  • Understøtte at centeret efterlever standarder og retningslinjer på det sundhedsfaglige område
  • Udarbejdelse af nødvendige instrukser og understøtte at de anvendes af medarbejderne
  • Understøtte et lærende arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at give og modtage feedforward og feedback.
  • Medvirke i afdækning af og prioritering af områder med behov for kvalitetsudvikling
  • Medvirke til at udvikle og implementere erfarings- og evidensbaseret viden i praksis i samarbejde med koordinator og afdelingsledere
  • Sikre viden om og forståelse af de sundhedsfaglige indsatser (de 12 sygeplejefaglige problemområder) for alle medarbejdere uanset faguddannelse
  • Understøtte teamet i at anvende faglige metoder og værktøjer
  • Sikre udvikling af den daglige praksis for kolleger igennem praksislæring
  • Sikre at kollegaer er opdateret mht. medicinhåndtering, hygiejne og førstehjælp
  • Styrke dokumentation gennem fagsystems kendskab, hvad er god og nødvendig dokumentation
  • Sikre kendskab og erfaring med relevante test/måleredskaber, herunder TOBS, samt sikre observationer, analyse, handling og opfølgning
  • Medvirke til introduktion og oplæring af nye medarbejdere
  • Planlægge og afholde fokus uger med undervisning
  • Styrke det målbaserede borgerarbejde, inddragelse af borgere i formulering af mål og opfølgning.
  • Varetage komplekse sygeplejefaglige opgaver

Vilkår
Der er afsat 15 timer ugentligt til arbejdet som læringspartner og resten af din ansættelse indgår du i vagtplanen. Du arbejder fortrinsvis i hverdage ml. kl. 7- 18. Der vil kunne forekomme aften og weekendarbejde i sjældne tilfælde. I sommerferieperioden forventes det at du indgår i vagtplanen.

Center for Senhjerneskade
Center for Senhjerneskades afdeling på Sjællandsvej er et specialiseret døgntilbud til 27 voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Vi arbejder primært efter Servicelovens §108 og §107.

Vores knap 90 fastansatte personaler er en blanding af pædagoger, pædagogiske assistenter, sygeplejersker, SSA, SSH, omsorgsmedhjælpere, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsassistenter, service personale. Vi har også studerende og elever fra forskellige faggrupper. Vi prioriterer sammenhæng og kontinuitet for både vores borgere og medarbejdere.

Tilknyttet fagcentret er også afdeling Cortex, som varetager §85 støtte til voksne mennesker i eget hjem, med en senhjerneskade samt dagcentre, produktionskøkken og en servicegruppe.

Borgerens centrum
I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra Borgerens. Det er vores fælles tilgang til opgaveløsning, og det giver os et fælles udgangspunkt, når vi skal skabe sammenhæng og løsninger på tværs. Et udgangspunkt, hvor vi er nysgerrige og stiller spørgsmål til borgeren, før vi begynder at tænke i faglige løsninger. Vi tager altså udgangspunkt i borgernes virkelighed og lader systemet komme til borgerne – ikke omvendt.

På den måde sikrer vi os både, at borgerne får et tilfredsstillende forløb med kommunen, og at vi får brugt vores faglighed på den rigtige måde. At vi tjener borgernes bedste – og det fælles bedste.

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi konkretiseret Borgerens Centrum ved at tilføje fem leveregler, som skaber tydelighed omkring hvilke handlinger, der skal til i vores hverdagspraksis. Vi kalder vores konkretisering for Selvværd og Sammenhæng

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sif Sander Larsen på tlf 20486617 (Sif holder ferie i uge 28,29,30), for at spørge mere ind til stillingen og vores ambitioner for Center for Senhjerneskade.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest 10/8 2025.

Vi afholder samtaler d.20/8 2025

Vi ønsker, at vores nye læringspartnere kan tiltræde senest d. 1 oktober 2025.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Afdeling: Sjællandsvej 3 6000 Kolding

Ansøgningsfrist: 10 Aug 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!