Social- og sundhedshjælper til Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng
Kalundborg Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for borgere i en sårbar livssituation?
Og har du blik for rehabilitering og samarbejde på tværs af faggrupper?
Så kan du blive vores nye kollega i fast aftenvagt, 28 timer pr. uge
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedshjælper, der har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med fokus på faglighed, arbejdsglæde og udvikling.
Stillingen er på 28 timer pr. uge i fast aftenvagt og ønskes besat pr. 1. september 2025 – eller tidligere, hvis muligt.
Du bliver en del af et mindre team tilknyttet ét af vores tre afsnit med midlertidige pladser. Her arbejder vi tæt sammen om at hjælpe borgere, som har oplevet funktionstab, tilbage til et så selvstændigt liv som muligt. Vi arbejder altid ud fra en rehabiliterende tilgang og har borgere med forskellige og komplekse behov.
Din profil
Sådan lykkes du i funktionen
For at trives og lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:
- Har øje for rehabilitering og borgernes egne ressourcer
- Arbejder struktureret og har blik for sammenhæng og tværfagligt samarbejde
- Tager aktiv del i den faglige udvikling i afdelingen
- Bevarer overblikket og prioriterer i en omskiftelig hverdag
- Kan samarbejde med og inddrage pårørende – også når de står i en svær situation
- Er fleksibel, engageret og god til at samarbejde
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- Et grundigt introduktionsforløb med faste kollegaer ved din side
- En synlig og tilgængelig leder
- Mulighed for at præge udviklingen på arbejdspladsen
- Et fagligt læringsmiljø med plads til sparring og nytænkning
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der er rum til refleksion – også i en travl hverdag
- Skønne kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
Om Trænings- og Rehabiliteringscenter Høng
Vi har 39 midlertidige pladser fordelt i tre teams. Du bliver tilknyttet et team med kontaktpersonordning og arbejder tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og diætister.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og reglerne for lokal løndannelse. Der skal fremvises straffeattest før ansættelse
Hvis du vil vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Valentin på tlf. 21 65 67 95.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 17. juli 2025
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Høng
Stillingstype:
Deltid
Ansøgningsfrist:
17. juli 2025
Ansættelsesdato:
1. september 2025
Kontakter:
Katja Valentin
Afdelingsleder FOG TRC
+45 21 65 67 95
+45
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.