Pædagogfaglige eller sundhedsfaglige medarbejdere til ny dagtilbudsafdeling i Spektrum i Vanløse | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagogfaglige eller sundhedsfaglige medarbejdere til ny dagtilbudsafdeling i Spektrum i Vanløse
Vi udvider vores nye tilbud i Vanløse, og Spektrum søger derfor seks nye medarbejdere.
Spektrum er et § 104-dagtilbud med otte afdelinger fordelt på forskellige adresser i København. Vi har for nyligt startet en ny dagtilbudsafdeling på Bogholder Allé 36 i Vanløse.

Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser indenfor autismespektret samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen bliver borgere med behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet med målgruppen vil være præget af et højt strukturbehov og der vil være en del 1:1-arbejde. Opgaven med personlig hygiejne vil være en mindre del af arbejdsopgaven.

Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder bliver du en vigtig del af et af vores team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.

Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor medarbejdere, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Endvidere har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere. Dette vil vores nye afdeling på Bogholder Allé også blive en del af.

Vi lægger vægt på medstyre og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.

Arbejdstiden er kl. 08-15.00 på hverdage og til kl. 17.00 om tirsdagen, hvor vi afholder personalemøder.

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet indenfor det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
  • har erfaring eller interesse i at arbejde med Low Arousal, KRAP og konfliktnedtrappende metoder
  • er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
  • er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
  • er indstillet på at arbejde med dokumentation som et aktivt værktøj i hverdagen

Vi tilbyder

  • at være med til at opstarte en hel ny afdeling, hvor du i meget høj grad får lov til at være med til at præge rutiner, organisering, kultur m.m.
  • en organisation med plads til udvikling
  • kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
  • mulighed for faglig sparring og efteruddannelse

Vi understøtter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der skal være plads til forskellighed og faglig udveksling.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er normeret til 37 timer ugentligt og kan søges af pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og folk med anden relevant baggrund. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog 21 38 22 50. Da vi er i en ferieperiode, kan det være problematisk at få fat i os, men prøv gerne.

Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig. I din ansøgning må du gene begrunde, hvorfor du finder denne stillingsannonce interessant. Derudover må du gerne skrive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.

Søg via linket seneset tirsdag den 15. juli 2025
Vi holder samtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!