GF2 SSA elev med start i november 2025 mod hovedforløb april 2026
Rødovre Kommune
Om jobbet
Grundforløb 2 mod Social- og sundhedsassistentuddannelsen er for dig, der er over 25 år og ønsker at blive ansat fra Grundforløb 2 (GF2) til hovedforløbet til social og sundhedsassistent.
Grundforløb 2 er starten på din uddannelse, der fortsætter med hovedforløbet til social- og sundhedsassistent. Du kan få løn fra den dato, du starter på grundforløbet og til du slutter din uddannelse som social– og sundhedsassistent.
Som social- og sundhedsassistent indgår du i komplekse behandlingsforløb og har koordinerende og vejledende opgaver, så borgeren/patienten oplever sammenhæng både ved sygdom og i sin hverdag. Som social- og sundhedsassistent er du autoriseret sundheds-person og arbejder selvstændigt med sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Vi kan tilbyde dig en uddannelse, hvor du kan blive rigtig glad for dit arbejde. Har du lyst til at videreuddanne dig, er der mulighed for at få adgang til andre uddannelser, som f.eks. sygeplejerske.Derfor skal du vælge os
I Rødovre Kommunes uddannelsesteam er vi to uddannelseskonsulenter og en administrativ medarbejder som har en stor interesse for elevernes trivsel, velfærd og uddannelse.
Vores elever udtrykker glæde over det nære samarbejde og for, at vi
altid tager os tid til at tale med dem.
Vi har i udgangspunktet altid faste vejledere på praktikstederne, som alle er uddannet eller bliver uddannet som vejledere og derved har stor interesse og kendskab til uddannelse, mål og forventninger til at have elever.
Vejlederne modtager endvidere supervision på vejlederrollen.
Praktikforløbene er meget strukturerede, og der forventes stor faglighed af alle ansatte. Som elev deltager i et 3 dages kursus i arbejds- og forflytningsteknik en til to gange under uddannelsen
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og indgår en uddannelsesaftale med Rødovre Kommune som følger gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at læse mere på nedenstående link. hvor du også skal søge elevplads, hvis du ønsker at blive ansat i Rødovre Kommune.
https://www.rk.dk/job/elever/social-og-sundhedselever
Husk at søge ind på den uddannelse, du konkret ønsker.
Du kan også læse mere om uddannelsen på SOSUH’s hjemmeside:
www.sosuh.dk
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!