Ufaglært eller uddannet timelønnet afløser til Pleje og Rehabilitering Hasle
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi søger afløsere til dagvagter, aftenvagter i weekender og ferier.
Opstart hurtigst muligt.
Er du ved at tage en uddannelse indenfor sundhedsområdet eller går du i tanker om at søge indenfor et sundhedsfag så er du måske netop den, vi står og mangler som afløser i vores Team..
Opgaverne er pleje og praktisk hjælp til vores ældre i området. Erfaring er ikke et krav da vi sørger for grundig oplæring og introduktion til opgaverne.
Et job i hjemmeplejen giver minder for livet og relevant erfaring til cv´et. De kompetencer du får som afløser er nemlig kompetencer, som har høj værdi i mange fag: At kunne møde andre mennesker åbent og kommunikere- have praktiske håndelag og tage ansvar, bevare overblikket og ikke mindst koordinere og løse opgaver i et fagligt fællesskab. Derfor er det vigtigt, at du sætter en ære i at overholde aftaler og vil investere i dit job.
Til gengæld lover vi at du bliver en del af et godt kollegialt og fagligt fællesskab – og at du får minder for livet og et stærkere CV
OBS at du skal regne med oplæring over 5 dage senest i uge 29 (lønnet) før du er klar til at begynde jobbet -så kommer du godt og borgersikkert fra start.
Der er indmøde på adressen Rymarken 120/ 8210 Hasle
Dagvagter ligger i tidsrummet 7.00 – 13.00 eller til 15.00
Aftenvagt i tidsrummet 15.00– 23.00 / 23.30 (eller efter aftale)
Vagter efter aftale, men fast weekend og hverdags vagter er en mulighed.
Det er et krav at man kan gå og cykle hele vagten.
Om afdelingen:
Team Hasle tæller ialt ca. 55 medarbejdere i dag- og aftenvagt.
Teamet er kendetegnet ved gode kolleger, høj faglighed og stor hjælpsomhed.
Vores borgere er primært ældre og en bredt sammensat gruppe.
Kandidatens profil:
Vi søger en dygtig og sød kollega, der har et stort hjerte for borgerne og som kan skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen igennem pleje og praktisk hjælp.
- Interesse for pleje og omsorg og for kontakt med ældre mennesker
- Gerne kendskab til ældre- og sundhedsområdet men ikke en betingelse
- Du møder stabilt og er pligtopfyldende
- Du er god til at kommunikere og forstår at koordinere opgaver sammen med kolleger
- Du er fleksibel og imødekommende overfor borgerne, pårørende og kolleger.
- Du kan rumme at dagene ikke er ens
- Du har mod på at arbejde med vores elektroniske journalsystem Cura
- Du skal have kørekort og gerne kunne cykle, da vi har blandede ruter. Vi har el-biler og cykler til rådighed.
Derfor skal du vælge os:
- Gode og dygtige kolleger, godt samarbejde og høj faglighed
- God introduktion til borgere og opgaver
- Et fast indmødested og sammen med kendt personale
- Du kommer til at gøre en stor forskel for vores borgere – og du får så meget igen fra dem!
- Du har mulighed for selv at byde ind på de vagter, hvor vi mangler via app.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Yasemin Baser / 41872112
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. juli 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hj.pl. Hasle
Ansøgningsfrist: 10 July 2025
Placering: Rymarken 118 - 120, 8210, Aarhus V, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.