Vi søger to engagerede og omsorgsfulde kollegaer til botilbud på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune



Drømmer du om et ansvarsfuldt og spændende job, hvor du som en del af et mindre team med et højt fagligt pædagogisk niveau, er med til at sikrer beboernes trivsel og udvikling? Er du nærværende, ”væredygtig” og god til at danne relationer, er du måske den vi søger og mangler i vores team.

Da vores hidtil midlertidige timer nu er blevet permanente, søger vi to kollegaer til to faste stillinger på hver 30 timer med opstart fra 15/9 eller hurtigst mulig derefter.

Betty 6. sal er en borgergruppe med udviklingshæmning, CP og epilepsi. Alle med hver deres skønne og særlige personligheder. Vi har fokus på den enkelte beboer og arbejder ud fra sloganet ”Sammen – hver for sig”.

På 6. sal er den pædagogiske og sundhedsfaglige opgave bred og omfatter:

  • Sundhedsfaglig dokumentation og praksis
  • Håndtering af medicin
  • Personlig pleje
  • Støtte og guidning til daglige rutiner, praktiske gøremål samt samarbejde med beboerens netværk
  • Madlavning og fælles spisning i den grad beboerne har lyst.
  • Aflastning og afdækningsopgaver til beboere der profeterer af daglige, faste rammer og rutiner; herunder 1-1 støtte hos en af borgerne
  • Input ud fra faglige observationer og refleksioner i komplekse forløb
  • Praksis med udgangspunkt i relations pædagogik og KRAP

Som vores nye kollega skal du have lyst til:

  • at være i et team der i fællesskab planlægger og fordeler dagens opgaver, som udføres sammen med vores beboere.
    • at være klar på at dagens opgaver sommetider kan være relations båret.
    • at være med til at løfte i flok, hvor vi hver især tager nogle ansvarsområder.
    • at have skiftende arbejdstider (dag, aftenvagt og weekend).
    • at dokumentere - så du også her igennem videns deler med dine kollegaer.
    • at reflektere sammen med dine kollegaer omkring den sundhedsfaglig og pædagogiske opgave, og hvor vi bl.a. kan få den tavse viden bevidstgjort.

Om dig, forestiller vi os:

  • at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund og kan dele ud af din viden.
  • at du besidder gode skriftlige kompetencer, da dokumentation er en stor del af hverdagen.
  • at du kan danne relationer og være nærværende og ”væredygtig”.
  • at du har erfaring med at arbejde med borgere med psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser er en fordel (men ikke et krav).
  • at du er ansvarsfuld og god til at samarbejde med både kollegaer, pårørende og samarbejdspartnere rundt om borgeren
  • at du trives i et omskifteligt miljø, hvor vi nogle dage løber stærkt mens andre dage er mere stille.
  • at du trives i skiftende arbejdstider og at arbejde hver anden weekend (vi har et fast rul på 6 uger).
  • at du er i stand til at reflektere sammen med dine kollegaer omkring den sundhedsfaglige og pædagogiske opgave, og hvor vi bl.a. kan få den tavse viden bevidstgjort.

Ved ansættelse på Betty 6. sal får du:

  • Gode kolleger, der alle arbejder ambitiøst med beboeren i centrum for opgaven
  • God oplæringsproces i den faglige tilgang
  • Regelmæssig fag-supervision
  • Engagerede ledere, der arbejder for at skabe de bedste rammer for arbejdet
  • Et trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, medinddragelse og rig mulighed for involvering

Stillingerne er begge på 30 timer men vi er også fleksibel i forhold til andre ønsker og der arbejdes med skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet 7-23 samt hver 2. weekend. Vi ønsker stillingen besat pr. 15/9-25 eller hurtigst mulig derefter.

Deadline for ansøgning er d. 31/7-25 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33.
Ved spørgsmål til stillingen kan 6. sal kontaktes på tlf. 38 21 47 60.

Grundet ferie er det ikke muligt at kontakte afdelingsleder Anne Kirstine Gejl men tilbudsleder Sanne Mylenberg kan forsøges på tlf. 28 98 95 95 eller mail: .

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Botilbuddet Betty

Ansøgningsfrist: 31 July 2025

Placering: Betty Nansens Alle, 51, 2000, Frederiksberg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.07.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.07.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!