Ansøgningsfrist: 11. august 2025 Leder for Hjælpemidler og Visitation
Gentofte Kommune
Er du vild med Myndighedsområdet, så har vi, i Pleje og Sundhed, Gentofte Kommune, en ledig stilling som leder for Hjælpemidler og Visitation.
I Hjælpemiddel- og Visitationsteamet arbejder vi først og fremmest med at videreføre det gode arbejde, der allerede er gjort, for at sikre et velfungerende og effektivt myndighedsområde. Hovedopgaven er at sikre, at borgere med behov for støtte får den rette hjælp. Det gør vi gennem faglig viden, professionel indsigt og en god dialog på tværs af fagområder. Hjælpen kan enten komme fra kommunen eller fra civilsamfundet – alt sammen med fokus på at støtte borgeren i at nå sine mål.
Du vil komme til at indgå i et stærkt, ambitiøst og anerkendende lederteam, hvor ledelse står højest på dagsorden. Vi er særligt optaget af at skabe:
• Sammenhæng og kontinuitet for både borgere, medarbejdere og vores samarbejdsrelationer. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og forenkling af opgaveløsningen
• Implementering af flere digitale velfærdsløsninger
• Kvalitet i opgaveløsningen, hvilket betyder vi lægger vægt på god faglig ledelse kombineret med solid ledelseserfaring, ikke mindst set i lyset af den reformtid vi står midt i der kalder på flere forandringer.
• En attraktiv arbejdsplads, med høj trivsel og fokus på tiltrækning og tilknytning af medarbejdere og ledere.
Hjælpemiddel- og Visitationsteamet består af dedikerede og modige, fagligt dygtige medarbejdere fordelt på to teams. Visitationsteamet bevilliger efter servicelovens §§83a, 83, 84 stk. 1, 94 og 95 samt Ældreloven, og ældreboliger og plejeboliger efter almenboliglovens paragraffer. Hjælpemiddelteamet bevilliger efter Servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116.
Hjælpemiddelteamet har arbejdet med forenkling og optimering af arbejdsgange med fokus på en bedre borgeroplevet kvalitet og service. De står overfor evaluering af denne proces og evt. tilpasninger, som du vil få ansvaret for at implementere.
Visitationen var i starten af 2025 igennem en organisationsændring både i forhold til opgaver og optimering af det tværfaglige teams samarbejde med kommunal og private leverandører. Teamet har samtidig været med til at understøtte rehabiliteringsindsatsen på tværs af Pleje og Sundhed, en ændring der har givet styrke til at opstarte implementering af Ældreloven, en opgave du vil få en betydningsfuld rolle ind i.
Begge teams er fagligt meget velfunderet og understøttet af en faglig koordinator. Den faglige koordinator har ligeledes en opgave i at understøtte dig i forhold til den faglige ledelse.
Hele Myndighed står over for et udviklingsforløb hvor der skal arbejdes med styrket borgerkontakt.
Det er vigtigt du brænder for at blive en del af en lærende organisation hvilket kalder på en leder der kan navigere i forandringer, gerne med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone, der understøttes af en anerkendende tilgang. Vi vil gerne være kendt for ordentlighed og en anerkendende kultur.
Vores forestilling om dig:
• Du har en sundhedsfaglig baggrund og har indsigt i ældre- og sundhedsområdet i kommunerne
• Du har erfaring med ledelse, gerne på Myndighedsområdet
• Du har fokus på at sikre borgernes retssikkerhed og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling
• Du har naturlig autoritet og tager ledelsesansvar, går gerne forrest og får følgeskab
• Du har gode kommunikative evner både mundtligt samt skriftligt, så både borgere og medarbejdere klart og tydeligt forstår budskabet
• Du er imødekommende, anerkendende og tillidsfuld og du må gerne besidde humor
• Du er motiverende og transparant i din ledelse
Det praktiske:
I hjælpemiddelteamet har vi 9 sagsbehandlende terapeuter og 1 fagkoordinator ansat og i Visitationsteamet har vi 15 visitatorer og 1 fagkoordinator ansat.
Begge teams arbejder tæt sammen med udskrivningskoordinatorer, leverandører hverdagsrehabiliteringsterapeuter, m.fl.
Vi anvender Fællessprog III og Nexus.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med principper for Ny Løn. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Stillingen er til besættelse fra den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer.
1 ansættelsessamtale er den 18. eller 19. august 2025 og 2. ansættelsessamtale er den 22. august 2025.
Vil du vide mere?
Bliver du motiveret af ovenstående og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Områdechef for Myndighed Marianne Overgaard på tlf. 60 85 43 12 i ugerne 27, 28, 29 eller sende en mail til eller ringe til leder for Forløbskoordinering og Administration Ulla Sarup på tlf. 20 36 26 73 i ugerne 31 og 32 eller sende en mail til
Ansøgningsfrist: 11. august 2025 klokken: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.