Social & sundhedsassistent - Dagvagt
Forenede Care
Forenede Care Neuro, Forenede Care Neuro
Social- og sundhedsassistent til dagvagt søges til specialiseret døgn-neurorehabilitering hos Forenede Care Neuro, Ringstedhave
Vil du være med til at gøre en reel forskel for voksne med erhvervet hjerneskade?
Nu har du chancen for at blive en del af et tværfagligt team med høj faglighed, stærkt sammenhold og masser af engagement.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, der brænder for at arbejde rehabiliterende og helhedsorienteret med borgere på vores specialiserede døgn-neurorehabilitering.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af det tværfaglige team omkring borgerne og får sammen med sygeplejerskerne det plejemæssige ansvar. Du bidrager aktivt til at sikre trygge, meningsfulde og sammenhængende dage for borgerne, med afsæt i en 24-timers rehabiliteringstilgang.
Hver borger har sit eget team og personligt tilrettelagte mål for opholdet - mål, der tager udgangspunkt i livshistorie, interesser, job og hobbyer. Det kræver nærvær, faglighed og evnen til at møde mennesket bag diagnosen.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent - gerne med erfaring fra rehabilitering, neurologi eller døgnpleje.
- Har stærke samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø.
- Er engageret, energisk og tager ansvar.
- Har blik for detaljen, men også mod på at afprøve nye idéer.
- Kommunikerer respektfuldt og ligeværdigt med borgere og kolleger.
- Bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø og fællesskab.
- Tør tænke kreativt og tage afsæt i borgerens interesser - om det så handler om at bygge en lille golfbane i haven eller lægge neglelak.
- Har du erfaring med dokumentation i KMD Nexus, er det et plus - ellers lærer vi dig det.
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld hverdag med dygtige og engagerede kolleger.
- Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, talepædagoger og socialrådgivere.
- Stor mulighed for faglig udvikling gennem intern undervisning i neurorehabilitering.
- En arbejdsplads med både ambitioner og plads til grin, sjov og fællesskab.
- Et arbejdsmiljø med høj trivsel og flad ledelsesstruktur - kort fra idé til handling.
- Billig og sund frokostordning.
- Mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og Europa.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med opstart 1. september 2025 eller snarest derefter.
Dagvagt og weekendvagt hver 3. weekend.
Ansættelse sker i det private erhvervsliv under Forenede Care - en virksomhed i vækst med fokus på faglighed, innovation og det gode arbejdsmiljø.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 10. august 2025.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Karin Jul Pedersen på tlf. 24 65 60 63 (uge 27-29) eller teamleder Pia Rich på tlf. 20 14 24 10 fra uge 30.
Om Forenede Care Neuro
Forenede Care A/S er en danskejet familievirksomhed og specialister inden for neuro-, social- og ældreområdet. Vores vision er at gøre en forskel - for mennesker, samfund og fremtid.
Vi er dedikerede til at levere pleje og omsorg af høj kvalitet, som altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og ser forskellene og de individuelle behov.
Vores værdier - ansvar, engagement og omsorg - gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi tager ansvar for vores beboeres trivsel og for at skabe et trygt og støttende miljø. Vi engagerer os helhjertet i vores arbejde og i at udvikle nye metoder og løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for dem, vi hjælper. Omsorg er kernen i vores tilgang, og vi stræber altid efter at møde hver enkelt beboer med respekt og empati. Det er dét, der gør os til Forenede Care.
Læs mere på www.forenedecare.dk eller om vores neurotilbud her: Om Forenede Neuro - Forenede Care.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Forenede Care
Forenede Care er en 100% danskejet familievirksomhed, der bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde. Vi er en del af Forenede koncernen.