Vil du være sommerferieafløser hos os på Plejecentret Aftensol? | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Vil du være sommerferieafløser hos os på Plejecentret Aftensol?
Lige nu søger vi sommerferieafløsere, som har en smule erfaring med at arbejde med ældre, taler dansk, og som ved, hvordan man bruger en tablet eller telefon. Er det dig?
Vi foretrækker naturligvis, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, men vigtigst af alt: kan du sige 'ja' til disse udsagn?

  • Jeg kan som minimum arbejde i perioden juli til september 2025
  • Jeg møder alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte
  • Jeg forstår og respekterer ældre menneskers ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes
  • Jeg møder til tiden og tager ansvar for mine opgaver
  • Jeg er glad for at skabe sociale aktiviteter – eller at deltage i disse

Vi forventer, at du som sommerferieafløser kan arbejde mindst hver tredje weekend, så dine kolleger, der arbejder hårdt resten af året, kan holde en velfortjent sommerferie.

Grundig introduktion og løbende sparring
Din primære opgave bliver at hjælpe ældre københavnere, der bor på plejecentret Aftensol, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje, som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.

Når du starter, får du en grundig introduktion til de opgaver, du skal udføre. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er dine kommende kolleger altid i nærheden, hvis du får brug for hjælp, sparring eller gode råd.

Aftensol er et plejehjem, der ligger tæt på Borups Plads på Nørrebro. Vi har rigtig gode offentlige transportmuligheder, så det er nemt at komme på arbejde, uanset hvor du bor i byen.

Få løn efter kvalifikationer – og tillæg for aften, nat og weekender
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst. Som afløser er din timeløn omkring 150 kr. i timen, men hvis du har en relevant uddannelse eller erfaring, kan din timeløn blive højere. Du får naturligvis også tillæg til din faste timeløn, når du tager aften- og nattevagter, og når du arbejder i weekenden.

Ansættelsesvilkår
Du kan blive ansat som fast vikar med delvist kendt tjenesteplan i et tidsbegrænset vikariat over sommeren eller som timelønnet afløser, hvis du er interesseret i det.

Hvis du kan starte hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, er det et plus. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelserne.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere? Ring eller sms til afdelingsleder Jane Færch på 24 79 38 32 eller afdelingsleder Bente Frederiksen på 51 73 47 85.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 18. juli 2025
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!