Sygeplejersker søges til faste stillinger og vikariat til Medicinsk Sengeafsnit A, Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland
Vi er ikke bare et sengeafsnit, men et team, derfor står sammen og løfter i flok.
Du bliver en del af en blandet personalegruppe, med stor spredning i både erfaring, alder og flere forskellige faggrupper. Vi har derudover i løbet af året både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Vi har en stor studieunit med to kliniske vejledere og to oplæringsvejledere, som koordinerer de studerendes og elevernes forløb ved os.
Mød nogle af dine kommende kollegaer og hører hvad de siger om MSA – klik på linket eller følg os på instagram:
Medicinsk sengeafsnit A (@regionshospitalet.randers.msa) • Instagram-billeder og -videoer
https://region-midtjylland.23video.com/secret/76014042/d4381a4e6b1ce5f176c35c96b72f6a72
Vores specialer:
I MSA arbejder vi med et holistisk menneskesyn, og derfor ses vores patienter som hele mennesker og ikke blot deres sygdom. Vi er stolte af, at geriatri er vores største speciale. Foruden geriatri rummer vores sengeafsnit også patienter fra det endokrinologiske og infektionsmedicinske speciale samt intern medicin.
Vores arbejdsdag består af mange forskellige opgaver, da flere af vores patienter skal have hjælp til ADL. Selvom plejeopgaverne kan være mange, så har vi også adskillige vigtige administrative opgaver. Ofte har vores patienter brug for, at vi hjælper med koordinering af deres forløb samt sikrer den gode overgang mellem hospital og hjem. Vi sætter en stor ære i, at patienterne ikke bliver kastebold mellem to sektorer, hvorfor vi arbejder tæt sammen med vores samarbejdspartnere i kommunerne.
Det praktiske:
- Fast stilling på 37 timer/ugen eller andet efter aftale.
- Start 1. september eller 1. oktober 2025.
- Weekendarbejde hver 2. eller 3. uge.
- Alle tager del i skæve vagter med ca. 6 aften eller nattevagter på 4 uger.
- Mulighed for stor indflydelse på egen vagtplanlægning – MinPlan.
- Helligdage fordeles efter pointsystem – alle ønsker og har medindflydelse.
- Sommerferie fordeles i fællesskab.
- Du skal have gode mundtlige og skriftlige danskevner.
- Dansk sygeplejeautorisation.
Introduktionen:
Vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, når du starter. Derfor laver vi et godt introduktionsprogram til dig, som du vil få tilsendt før start. Hertil vil du modtage forskellig nyttig information, en præsentation af Medicinsk Afdeling samt din vagtplan for den første periode. I løbet af de første to uger vil du blive introduceret til arbejdsgangene og opgaverne i sengeafsnittet.
Vi arbejder altid i makkerpar eller teams, så du vil aldrig gå alene. Den første måned vil din makker være udvalgt til dig, ud fra de ting du skal lære. I to vil på dagen i fællesskab planlægge og koordinere din læring.
Derudover starter vi ansættelsen med en forventningssamtale. Derefter følger en samtale efter ca. en måned og tre måneder. Du skal forvente, at dit introduktionsforløb strækker sig over det første år.
Du kan forvente følgende i dit introduktionsprogram:
- Fælles introduktion til Regionshospitalet Randers.
- Undervisning med simulation i akutte medicinske tilstande samt brug af TOKS og ABCDE.
- Introduktion og undervisning til stuegang.
- Sidemandsoplæring.
- Introduktion til det tværfaglige samarbejde.
- Introduktion til Medicinsk Afdeling, herunder arbejdet med arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
- Oplæring og undervisning i samarbejde med vores klyngekommuner, herunder oplæring i udskrivelse af patienter.
- Deltagelse i "Godt Begyndt" - Godt begyndt | Region Midtjylland (plan2learn.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
oversygeplejerske Sofie Bossen på eller telefon: 78421570. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen – her skal du henvende dig ved koordinatoren i dagstid.
Sidste frist for ansøgning er den 12. August med samtaler d. 19. + 20. + 21. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Medicinsk sengeafsnit A
Ansøgningsfrist: 12 August 2025
Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.