Afdelingsleder til Regnbuen - Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov
Hillerød Kommune
Vi udviklinger organisationen, og har sat lys på synlig og tydelig ledelse, og søger derfor en afdelingsleder til en nyoprettet stilling i dagtilbudet Regnbuen i Hillerød Kommune
- Vil du være afdelingsleder og være med til at lede et bocenter, hvor der er fokus på unge og voksnes selvbestemmelse og mulighed for at leve et aktivt liv i fællesskab?
- Har du lyst til at være leder på et bocenter, hvor vi med fokus på borgernes behov og på medarbejdernes faglighed, har rigtig gode forudsætninger for at give unge og voksne med særlige behov de allerbedste tilbud?
Så skal du søge den ledige stilling som afdelingsleder i Regnbuen i Bocenter for Unge og voksne med særlige behov.Om Regnbuen og målgruppen
Regnbuen er et dagtilbud hvor borgere får et forskelligartet og mangfoldigt aktivitetstilbud. Regnbuen tilgodeser borgernes meget forskellige, individuelle behov med hensyn til variation i aktiviteter og omfang af pædagogisk støtte.
Regnbuens tilbud retter sig mod unge og voksne med forskellige former for udviklingshæmning, der medfører et gennemgribende behov for støtte og omsorg i hverdagen, både kognitivt og kommunikativt – fokus på struktur.
På Regnbuen har vi fokus på en helhedsorienteret indsats med inddragelse af brugerens netværk og en koordineret og kontinuerlig udvikling, hvor brugerens ressourcer vedligeholdes. med samarbejde med botilbud og pårørendeBocenter for unge og voksne med særlige behov
Bocentret arbejder med flerfaglighed, der arbejder tværfagligt sammen til gavn for borgerne. Regnbuens ca. 20 faste medarbejdere har en høj faglighed med baggrund inden for pædagogik og ergoterapi, SSA og PAU,
Bocenteret har udviklet et fagligt katalog med udgangspunkt i neuropædagogik som er baseline for den faglige indsats. Vi arbejder med velfærdsteknologiske løsninger som for eksempel IBG skærme, VR-briller og arbejder med simulationsbaseret undervisning og benytter regnbuens sanserum i det faglige arbejde.
Vi er fra årsskiftet ophørt med at bruge eksterne vikarbureauer og vi har udviklet vores egen interne uddannelsesdag for vores interne afløsere. Vi ønsker at skabe mere genkendelighed for borgerne, som skal kunne få mere struktur, og faglig støtte. Medarbejdere skal kunne fastholde et positivt arbejdsmiljø og kendte kolleger som er fagligt kompetente. Derfor kommer du i samarbejde med lederkollegaer også til at lede en gruppe interne afløsere.Et lederfællesskab
Du vil, som afdelingsleder blive en del af en ledergruppe på 7 erfarne og dygtige afdelingsledere for både døgn- og dagtilbud og en centerleder, som du vil få et tæt samarbejde med.
Vi arbejder med nærledelse, tæt på medarbejdere. Det betyder at medarbejdere oplever at have nærværende leder til sparring og feedback på opgaveløsning og faglighed, og have medindflydelse på udvikling og faglig indsats.
Ledergruppen mødes jævnligt til ledermøder, arbejdsmøder på tværs af afdelinger, til sparringssamtaler og lederudviklingsforløb med ekstern supervisor. Du vil ikke stå alene, men have kolleger både tæt på i Hillerød og i Nødebo. Vi står sammen og bakker hinanden op både når vi har succes og udfordringer.
Du skal kunne samarbejde på tværs, du skal både kunne sætte en faglig retning og følge den overordnede strategi og de værdier som vi arbejder med, og du skal kunne inddrage medarbejderne i relevante beslutningsprocesser. Din ledelse skal udføres tæt på medarbejdere.Vi forventer, at du
- har kendskab og til vores arbejdsområde
- har erfaring med ledelse
- har en lederuddannelse på diplomniveau eller vil gennemgøre den
- er empatisk og synlig i din ledelse
- indgår konstruktivt i samarbejde med borgere og pårørende
- vil bidrage aktivt og positivt til det samlede center både fagligt og ledelsesmæssigt
- kan arbejde både med ledelse i Regnbuen og bidrage til bocenterets øvrige opgaver
- har erfaring med koordineringsarbejde og kan arbejde struktureret
- har fokus på- og interesse for økonomistyring i afdelingen
Vi glæder os til at høre fra dig.Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattestFor yderligere information
har Bocenteret en informativ hjemmeside: https://bocenter.hillerod.dk
Her kan du bl.a. se information om centerets tilbud, værdigrundlag og organisering.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
- Afdelingsleder i Skovstien Gitte Jørgensen Wikke på telefon 72 32 61 12 (i uge 28 og 29)
- Centerleder Signe Tronier på telefon 72 32 60 10 (i uge 30 og 31)
Ansøgningsfrist
22. juli 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler den 25. juli og den 28. juli 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
22. juli 2025
Tiltrædelse
1. september 2025
Kontakt
Afdelingsleder Gitte Jørgensen Wikke, telefon 72 32 61 12
Arbejdssted
Bocenter for unge og voksne - Regnbuen
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!