Social- og sundhedsassistent til nattevagt i hjemmeplejen i Køge Kommune
Køge Kommune
Vi søger en dygtig SSA til fast nattevagt i vores udekørende Lokalteam Køge Øst, der ligger centralt placeret i Køge tæt på offentlige transportmidler.
Hvis det lyder tiltalende for dig, så læs endelig videre:
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med sammenhængende pleje, forebyggelse og rehabilitering i borgerens eget hjem.
Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.
Du vil skulle løse assistentopgaver som fx personlig hygiejne, forflytning/lejring, sondeernæring, kateteranlæggelse og pleje, medicinhåndtering og TOBS-score.
Hos os får du blandt andet mulighed for at:
- Bruge din faglighed og få ansvar i opgaveløsningen
- Sætte retningen på det faglige niveau i nattetimerne
- God introduktion med introprogram og mentor
Hvem er vi
Vi går hver dag på arbejde for at bistå borgerne med den rette hjælp og støtte, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfyldt hverdagsliv som muligt.
Du møder ind på Gymnasievej 8 i Køge sammen med resten af nattevagtlaget, der består af dygtige social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Sammen dækker I hele Køge Kommune i nattetimerne.
I Køge Kommune er vi allerede godt i gang med implementeringen af ældreloven: Vi arbejder i mindre tværfaglige miniteams på 10-12 kolleger, arbejder med helhedspleje, og vi kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger, og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg. I udgør i nattevagtlaget ét miniteam. Det enkelte miniteam er selvtilrettelæggende.
Med et job hos os, bliver du en del af en spændende kommune, der arbejder aktivt med udvikling og samskabt styring i opgaveløsningen.
Hvem er du
Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedsassistent.
Det er et stort plus, hvis du har minimum 2 års erhvervserfaring, men du kan også være en dygtig nyuddannet.
Det er desuden et krav, at du har kørekort til manuelt gear. Der vil være tjenestebil til rådighed.
Derudover kan vores rette kandidat:
- Arbejde selvstændig og træffe fagligt kvalificerede beslutninger.
- Kommunikere respektfuldt med både borgere, pårørende og kolleger.
- Være fagligt skarp i sin dokumentering. Vi dokumenterer i Nexus.
Ansøgning og vilkår
Stillingen er på fuldtid, hvoraf de 28 timer er i fast nattevagt i 7-7 ordning i ulige uger. Mødetiden er kl. 23-07 og der er arbejde hver 2. weekend.
Det vil være muligt at supplere op til fuldtid med vagter i dagvagt og aftenvagt, men vi hører også gerne om dine eventuelle ønsker.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. september 2025.
Der er ansøgningsfrist søndag den 20. juli 2025, og vi forventer at holde samtaler i uge 30.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Du vil møde inde på Gymnasievej 8, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Malmroes Holland på mail: eller telefon 23 99 28 53, eller teamleder Tine Johnsen på mail: eller telefon 21 77 54 65.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Tine Johnsen
Konstitueret teamleder
+45 56 67 66 17
Louise Malmroes Holland
Teamleder
+45 23 99 28 53
Ansøgningsfrist:
20. juli 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. september 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!