Sundhedsfaglige koordinatorer
Odsherred Kommune
Helhedstilbuddet Siriusparken søger 2 sundhedsfaglige koordinatorer til nyoprettede stillinger – skal du med
Er du én af vores kommende sundhedsfaglige koordinatorer på Helhedstilbuddet Siriusparken?
To stillinger – med både koordination og nærvær i praksis
På vegne af vores tværfaglige personalegruppe og Siriusparkens unikke borgere, søger vi to engagerede og fagligt stærke kollegaer til nyoprettede stillinger som sundhedsfaglige koordinatorer. Stillingerne er tiltænkt erfarne SSA’er og sygeplejersker, der brænder for at arbejde både i koordination og tæt på praksis – med fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde.
Om Helhedstilbuddet Siriusparken
Siriusparken er et botilbud for 30 voksne borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen spænder bredt og inkluderer borgere med udviklingshæmning, demens, multiple funktionsnedsættelser og medfødt hjerneskade. Vores hverdag er præget af struktur, nærvær og tværfaglighed, og vi arbejder ud fra en neuropædagogisk referenceramme med low arousal som pædagogisk tilgang.
Stillingen – dit ansvar og dine opgaver
Stillingen vil være ligeligt fordelt mellem en koordinerende funktion, samt tjeneste i husene i samarbejde med anden sundhedsfaglig koordinator. Du vil ligeledes have medindflydelse på hvordan vi i praksis planlægger og tilrettelægger jeres tilstedeværelse.
I samarbejde med anden koordinator vil i have følgende ansvarsområder:
- Forestå faglig sparring, praksisoplæring og undervisning af kollegaer, både sundhedsfaglige samt socialfaglige
- Understøtte korrekt dokumentation, praksis og opfølgning på de 12 sundhedsfaglige problemområder
- Sikre kommunikation og koordination med læger og øvrige sundhedsaktører
- Bidrage til patientsikkerhed og medicinhåndtering i samarbejde med sygeplejerske & ledelse
- Indgå i tæt samarbejde med teamleder og øvrige koordinatorer
Tjeneste i husene.
- Pleje og støtte i det daglige – med blik for borgerens sundhed, trivsel og tryghed
- Udøve faglig ledelse i praksis – herunder delegation, observation og dokumentation
- Være en del af det tværfaglige samarbejde omkring borgeren
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet SSA eller sygeplejerske – og har erfaring fra fx botilbud, psykiatri, ældre eller lign.
- Har stærk faglig integritet og blik for både detaljer og helhed
- Trives i kombinationen af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis
- Har viden om dokumentation, patientsikkerhed og lovgivning
- Kan sparre, undervise og støtte kollegaer med forskellig faglig baggrund
- Arbejder struktureret, roligt og reflekteret – også i komplekse situationer
- Har lyst til at være med i udviklingen af en ny koordinatorfunktion
Du bliver en del af:
- Et Helhedstilbud i faglig og organisatorisk udvikling
- En kollegagruppe, der spiller hinanden gode og tør udfordre fagligt
- En arbejdsplads, der i 2025 arbejder med:
- Neuropædagogiske kompetencedage
- Sagssupervision og Low Arousal-kurser
- Udvikling af koordinatorroller og fagligt overblik
Du får desuden:
- Mentor de første tre måneder
- Grundig introduktion til både dag og aftenvagter
- Sparring og udvikling i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer
Praktisk
Timetal: 37 timer pr. uge med tjeneste hver 4 weekend
Ledige stillinger: 2
Stillingen forventes besat senest 1. oktober 2025.
Kandidater som vi gerne vil invitere til en uddybende samtale, vil på dagen blive præsenteret for en case, som vi under samtalen vil tage udgangspunkt i.
Samtalerne vil blive afholdt fredag d. 15. august.
Ansættelsesudvalget består af teamleder, sygeplejerske, socialfaglig koordinator samt fælles tillidsrepræsentant fra FOA.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og lokal løndannelse
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Christine Walentin Skøtt
Teamleder
Tlf.: 41390802
Annette Frederiksen
Sygeplejeske
Tlf.: 20817247
Ansøgningsfrist:
10. august 2025, kl.: 23:59
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Odsherred Kommune
Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.