2 social- og sundhedsuddannede til forebyggende hjemmetræning i Team Forebyggelse

Fredensborg Kommune



Center for Ældre og Forebyggelse søger to Forebyggende Hjemmetrænere i Team Forebyggelse
Vil du være med til at gøre en forskel for Fredensborg Kommunes ældre borgere, så de kan få en større livskvalitet og opnå mere selvstændighed? Og brænder du for at indgå i et velfungerende team med faglig sparring og godt humør? Så skal du søge stillingen som Forebyggende Hjemmetræner.

Om jobbet

I knap to år har Fredensborg Kommune tilbudt ældre borgere med faldende fysisk funktion et forløb med forebyggende hjemmetræning. Det er en succes og derfor har vi brug for yderligere to kolleger.
Formålet med forebyggende hjemmetræning er, at borgerne bevarer og/eller styrker deres fysiske formåen, herved opnår en større selvstændighed og øget livskvalitet.
Fredensborg Kommune er opdelt i fire bysamfund og du vil som forebyggende hjemmetrænere få ansvaret for et bysamfund samt vores private leverandør.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Rekruttere borgere samt oprette og planlægge det forebyggende hjemmetræningsforløb i KMD Nexus.
  • Støtte og motivere borgere til træningsøvelserne gennem hele forløbet.
  • Være opsøgende og sikre flow i rekrutteringen af de forebyggende træningsforløb.
  • Bidrage til et godt samarbejde med det tværfaglige team i hjemmeplejen, privat leverandør samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Derudover ligger der også en stor opgave efter selve træningsforløbet, hvor du vil indgå i et samarbejde med bl.a. hjemmeplejen, visitationen, terapeuter, dagcentre samt civilsamfundet.
Du har en naturlig interesse for fysisk aktivitet samt et rehabiliterende blik og pædagogisk tilgang i dit arbejde, så du forstår at møde borgerne, der hvor de er.

Vi søger dig der:

  • Er uddannet SSH eller SSA og har erfaring med ældre borgere gerne fra hjemmeplejen
  • Er en god og positiv kollega, der vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø.
  • Kan tilrettelægge dit arbejde, så der er plads til både borgerbesøg, brobygning, møder m.m.
  • Bidrager med dine kompetencer og faglighed samt viser interesse for det tværfaglige samarbejde, både internt og eksternt.
  • Har en interesse for fysisk aktivitet og et rehabiliterende, pædagogisk blik
  • Trives i et selvstændigt arbejde og i tæt samarbejde med kollegaer
  • Bidrager til fællesskabet og vores gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løbende tager problemstillinger op i fællesskab og ser løsninger frem for begrænsninger. Du vil blive en del af Team Forebyggelse, hvor vi blandt andet har fokus på de ældres trivsel, herunder afhjælpe ensomhed og hjælpe relevante borgere ud i kommunens øvrige tilbud.
  • Et spændende og lærerigt introprogram samt oplæring af dine nærmeste kollegaer.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Motionsrum, kunstklub, feriefond, årlig julefrokost m.m.

Praktisk:

  • Vi søger en kollega på 37 timer/uge og en kollega på 28-30 timer/uge
  • Arbejdstid: Mandag-fredag kl. 8-16
  • Udgangspunkt: Fredensborg Rådhus, Egevangen 3E
  • Fredag kører du ud hjemmefra (Rådhuset er lukket)
  • Du skal have kørekort til bil, da jobbet indebærer udekørende opgaver

Ansøgning og kontakt:
Send din ansøgning senest 19. august 2025 – husk at angive, hvilken stilling du søger.
Samtaler afholdes 21. og 22. august
Opstart: 1. oktober 2025 eller tidligere

Hvis du gerne vil vide mere om stillingerne, vil vi rigtig gerne svare på dine spørgsmål og fortælle mere. Du kan kontakte:

  • Pernille Bay Neimann, Forebyggelseschef – tlf. 21 52 93 27 (ferie uge 29–31)
  • Marianne Fragoso, Faglig leder – tlf. 21 28 52 01 (ferie uge 28–29)

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg

Frist:
19. august 2025

Kontaktperson:
Helle Skovbo

Tiltrædelse:
1. oktober 2025

Arbejdssted:
Center for Ældre og Forebyggelse

Ansættelsesforhold:
Fuldtid


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!